Helene Toxværd

Alle stemmer er vigtige, når krydset skal sættes den 16. november. Det har bl.a. stor indflydelse på fremtidens lejeboligmarked

Betegnelsen ”ghetto” bør fjernes fra lovgivningen og fra de mennesker, der har deres hjem i boligområderne. 

Den 1. februar kunne direktør i LLO Hovedstaden, Claus Højte, fejre 25 års jubilæum.

Selvom en sammenskrivning af lejeloven og boligreguleringsloven blev aftalt helt tilbage i 2014, så kommer vi til at vente lidt endnu, før boligforliget bliver udmøntet i én og samme lov for lejeboliger i den private udlejning. Det er et stort og kompliceret lovkompleks, som politikere, embedsmænd og interessegrupper har siddet med i efterhånden mange måneder nu.

AAB og FSB forbyder direkte de lokale boligafdelinger at lave aftaler med LLO om råd og vejledning. Det er udemokratisk og udansk.

Ud i livet – og hvad så? Midlertidige containerboliger kan være godt nok, men midlertidige løsninger understreger om noget boligmarkedets skæve og forfejlede udvikling samt behovet for en mere sammenhængende og langsigtet boligpolitik. En boligpolitik med fokus på også den del af befolkningen, der ikke er velhavende eller har velhavende forældre.

Det er helt oplagt nu at kigge indretningen af boligmarkedet efter i sømmene. Er det f.eks. rimeligt, at nye boliger ikke er underlagt huslejeregulering, sådan som FN ellers har opfordret medlemsstaterne til?, spørger LLO-formanden.

Som organisation har LLO igennem mere end 20 år advaret og arbejdet imod 5.2-lejefastsættelsen. Det er ingen hemmelighed, at vi har været meget aktive under det, der endte med at blive et yderst nervepirrende forhandlingsforløb om §5, stk. 2.

Er en lejebolig et hjem til ganske almindelige mennesker, eller er det snarere et investeringsobjekt for pensionskasser,