Beboerdemokratiet lever - heldigvis

Under overskriften ”I skulle bare vide…” og ”Støt beboerdemokratiet – støt dig selv” behandler vi i dette nummer af Vi Lejere beboerdemokratiet i vores boligområder. God gerning kan som bekendt ikke gøres for tit. Artiklerne viser med al tydelighed, hvordan engagement og glæde i høj grad lever og trives i vore almene boligområder, hvor mange, rigtig mange såkaldte ganske almindelige mennesker ”lever” demokratiet og det forpligtende fællesskab – ikke bare til glæde for dem selv, men til glæde for naboer, genboer og alle andre i ejendommene.

Den danske model for indflydelse for beboere er ganske unik, og den er ikke kommet af sig selv. Som i så mange andre af livets forhold så skal man ville det og give plads og udfoldelsesmuligheder, før at det rigtigt kan udfolde sig – før det i sandhed bliver ikke bare deltagelse, men bliver muligheder for at påvirke og ændre på forholdene – før det bliver demokratiet i praksis.

Men rundt omkring i landet oplever vi desværre alt for ofte, at det nære demokrati har trange kår. Det er galt, når administrationsselskaber og boligorganisationer i skåltaler og flotte pamfletter lovpriser den danske model med aktive beboere og demokrati, mens de i realiteten nærmest modarbejder beboernes mulighed for at træffe egne beslutninger, herunder hente kvalificeret sparring, råd og dåd hos lejerforeninger som LLO. Demokrati handler jo ikke bare om at kunne tælle til et flertal. Demokrati handler også om at give hinanden mulighed for at deltage og deltage på lige fod. I en situation hvor de almene forretningsførerselskaber bliver stadig større og mere professionelle, så virker det mildest talt besynderligt, at der lægges hindringer i vejen for beboerne i de almene ejendomme for også at finde veje til at styrke sig selv og beboerdemokratiet.

Hvorfor kan store selskaber som f.eks. KAB og Lejerbo være tilsluttet udlejerforeningen ”Ejendomsforeningen Danmark” (som også tæller de danske godsejere blandt deres medlemmer) og så og samtidig på lokalt niveau anbefale, at de lokale beboere ”revurderer” deres tilslutning til beboernes forening - LLO? Det hænger ikke sammen, og det styrker ikke den lige adgang til deltagelse og indflydelse, og det styrker ikke beboerdemokratiet.

Enten har man demokrati, eller også har man ikke. Blandt de store selskaber og organisationer i den almene sektor bør man overveje, om man vil eller ikke vil beboerdemokratiet. Vil man det, må man droppe dobbeltmoralen og holde sig på den demokratiske vej.