Birgitte og naboerne har ventet 1.933 dage

Birgitte og naboerne ventede fem år på en afgørelse fra huslejenævnet. 20 lejere har ventet på en afgørelse i huslejenævnet i mere end fem år. Den kom først efter 1.933 dage. Lejerne får delvist medhold, og en del af huslejestigningen skal tilbagebetales. Ventetiden og lejeforhøjelsen har anstrengt både nerver og økonomi. Nøglen til sammenhold mellem beboerne er en stærk beboerrepræsentation.

"I dag står vi endnu stærkere sammen".

Sådan lyder ordene fra Birgitte Ekknud, der er en af de lejere, der er gået forrest i kampen mod huslejestigninger i ejendommen på hjørnet af Vodroffs Tværgade 15 og Svanholmsvej 12A på Frederiksberg.

"Det har givet et sammenhold af den anden verden, at vi stiftede beboerrepræsentationen, efter vi blev varslet en huslejeforhøjelse i 2020. LLO Hovedstaden har hjulpet os godt", fortæller Birgitte Ekknud, der er pensioneret lærer og beboerrepræsentationsformand.

I ejendommen, der ejes af Danmarks Lærerforening, har de 20 lejere oprettet en beboerrepræsentation og valgt en bestyrelse på fire medlemmer. Tre af dem møder vi i gården kort tid efter, at Frederiksberg Kommunes huslejenævn endelig har fremsendt en afgørelse. De får kun delvist medhold. Men ventetiden har næsten været det værste.

1.933 dages ventetid
Lejerne har ventet 1.933 dage, fra den 11. februar 2021, hvor Danmarks Lærerforening og CEJ Ejendomsadministration indbragte sagen, til den 28. maj i år, hvor afgørelsen faldt.

"Vi troede, sagen var glemt. At de havde smidt den ud. På et tidspunkt havde huslejenævnet faktisk smidt vores papirer ud. Så måtte vi sende dem igen", beretter Birgitte Ekknud.

"Ventetiden har været det hårdeste. Uvisheden og den manglende afklaring", mener Ulla Binderup, bestyrelsesmedlem og skolelærer på Amager.

"Jeg er vred over, at de ville sætte min husleje op og begrundelsen for det. De kalder det en forbedringsforhøjelse, men det har overhovedet ikke forbedret min bolig. Det er vedligeholdelse, som de tørrer af på os", siger Ilona Lohman.

I november 2020 blev de 20 lejere varslet en "forbedringsforhøjelse grundet en byfornyelse", der betød nyt tag, skybrudssikring, malerarbejde, efterisolering og renovering af køkken i to ud af tre boliger samt bad i tre lejligheder, hvor beboerne blev genhuset i etableringsfasen. Spørgsmålet er, om det er renovering eller vedligeholdelse? LLO og beboerne mener, at det er vedligehold, der ikke kan medføre forbedringsforhøjelser.

Året efter, i februar 2021, blev sagen bragt i huslejenævnet af CEJ Ejendomsadministration og Danmarks Lærerforening. De to har valgt ikke at anke afgørelsen, der endelig faldt den 28. maj i år. Huslejenævnet godkender en stor del af forhøjelsen. Lejerne skal derfor kun have en del af den opkrævede huslejestigning tilbagebetalt, med tilbagevirkende kraft fra 2021 og frem.

Bestyrelsen for beboerrepræsentationen har efter rådgivning fra LLO Hovedstaden besluttet ikke at anke sagen til boligretten.

"Nu venter vi på at få udbetalt det beløb, som vi har betalt for meget i husleje de seneste fem år. Det er komplicerede beregninger, så vi er glade for at have LLO i ryggen", forklarer Birgitte Ekknud.

Ventetid frustrerer
Ventetiden vækker frustration og vrede.

"Det er uacceptabelt og ikke rimeligt, at folk skal gå rundt i sådan en usikkerhed. En huslejestigning på 750 kroner er mange penge for mig", siger den pensionerede lærer og påpeger, at hun i mellemtiden er gået på pension efter at have arbejdet som folkeskolelærer for ordblinde unge.

"Jeg kan mærke det nu, hvor jeg er pensioneret. Da jeg arbejdede, kunne jeg finde pengene andre steder. Men der er flere gange nu, hvor jeg tænker, at jeg må holde lidt igen, fordi jeg ikke tjener en fuld løn længere", siger hun.

75 gamle sager venter
Kommunen har beklaget ventetiden, som især skyldes en sagspukkel. Kommunen har aktuelt cirka 75 sager, der er mere end 2½ år gamle.

"Vi fokuserer på at få afviklet dem medio 2026", oplyser Oluf Engberg, der er chef for jura og huslejenævn i kommunen.

Borgmester Michael Vindfeldt (S) lovede en løsning sidste år og har taget initiativ til, at der er tilført tre mio. kr. til ekstern bistand og en midlertidig opnormering med to jurister, der ansættes fra august 2026 til og med udgangen af 2027. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er fra 2023 til 2026 faldet fra ca. 800 dage til ca. 380 dage, og den forventes med de nye initiativer at falde yderligere.

"Ved siden af tilførsel af ressourcer, som vil have en mærkbar effekt på vores sagspukkel, arbejder vi løbende på at effektivisere sagsbehandlingen. Aktuelt vil vi i efteråret arbejde med at implementere robotter i sagsbehandlingen for at frigøre tid til juridisk sagsbehandling", forklarer Oluf Engberg.

Sammenhold betaler sig
Beboerne i ejendommen har været glade for LLO's hjælp. Beboerrepræsentationens aftale med LLO Hovedstaden har sikret lejerne i ejendommen huslejenedsættelser fem gange på fem år, i fem andre sager. Desuden har lejerne fået penge tilbage efter fejl i vand- og varmeregnskab flere gange, opremser de tre bestyrelsesmedlemmer i fællesskab.

"Vi anbefaler alle at oprette en beboerrepræsentation og blive tilknyttet LLO. Det stemte stort set alle for. I dag har vi sammenhold og har netop købt en stor gasgrill til sommerfesten i september".

Ilona Lohman deler bladet Vi Lejere ud, banker på og får samtidig navn, telefon og e-mail på de nye lejere, der flytter ind.

"I bestyrelsen ved vi, hvem der bor hvor. Det skaber tryghed. Vi kender hinanden og ved, hvad de forskellige betaler i husleje".

Man skal være medlem af Danmarks Lærerforening for at flytte ind i ejendommen.

"En forholdsvis nyuddannet lærer er netop flyttet ind i en lejlighed på 78 kvadratmeter til 13.000 kr. pr. md. Her er huslejen fordoblet, da man har sat nyt køkken ind og moderniseret badeværelset. Vi finder det uanstændigt, at vores fagforening ikke vil tilgodese deres medlemmer med billigere huslejer, men derimod tjener tykt på medlemmerne. Alle ved jo, hvor problematisk boligsituationen er i Københavnsområdet", mener Birgitte Ekknud og de to øvrige bestyrelsesmedlemmer.

En nyuddannet lærer tjener mellem 33.000-37.000 kr. før skat. Med en månedsløn på 35.000 kr. vil man cirka få 22.500 kr. udbetalt. Ved en husleje på 13.000 kr. betaler en nyuddannet lærer således mere end 50 pct. af sin disponible indkomst i leje. Ifølge EU-eksperter er man overbebyrdet, hvis man bruger mere end 40 pct. af sin disponible indkomst på boligudgifter.