Skip to main content

Boligmangel - jamen det er kommunalbestyrelsens skyld

Det er flertallet i kommunalbestyrelsen, som bestemmer hvad og hvor meget, der skal bygges.

 

Det er det politiske flertal i kommunen, der bestemmer, om der skal bygges flere boliger i kommunen, hvor de skal bygges, hvor store boligerne må være og hvilke typer af boliger, der skal bygges.

For lejerne er det derfor væsentligt, hvad det politiske flertal vil!

Skal der bygges store lejeboligerne på mindst 110 m2, eller skal det være mindre boliger på 50 m2? Skal boligerne ligge i udkanten, eller skal de ligge mere centralt i kommunen? Skal det være ejerboliger, eller skal det være andelsboliger eller lejeboliger? Skal lejeboligerne være almene boliger eller skal det være privat udlejning?

De almene er billigst

Lejere er som alle andre interesserede i boliger, der kan betales. De billigste nybyggede lejeboliger udbydes af de almene boligorganisationer. De kan bygge billige, fordi staten og kommunerne yder støtte til opførelsen af boligerne. På lang sigt ved alle, at ejerboligen er den billigste, men hvad nytter det, hvis man ikke har råd til en ejerbolig.

En bolig til mig?

Derfor er det interessant for kommende lejere at vide, om deres kommune vil bygge boliger, de kan betale. Borgerne i kommunen vil gerne vide, om der bliver betalelige boliger til deres børn, eller om der bliver en betalig, mindre bolig, når man bliver ældre og enlig. For en lejerorganisation som LLO er det vigtigt, at kommunerne bygger boliger til den gruppe, der ikke har råd til at købe en bolig i ejerboligsektoren.

Kun få almene

Ser man på boligbyggeriet igennem de sidste 7 år, tegner der sig et klart billede. De borgerligt styrede kommuner bygger fortrinsvis private udlejningsboliger. Det almene nybyggeri står for en meget lille del af boligbyggeriet. Men det er også bemærkelsesværdigt, at de store socialdemokratiske kommuner bygger rigtig mange private udlejningsboliger og ikke nær så mange almene boliger.

En del af årsagen er at finde i planloven, som tidligere gjorde det vanskeligt for en kommune at pålægge en developer at bygge almene boliger på en bestemt grund. Det har også en betydning, at jordpriserne kom så højt op, at de almene boligorganisationer ikke kunne bygge boliger indenfor det rammebeløb, som Folketinget flertal havde sat for prisen på en almen bolig.

Valget bestemmer

Under SRSF-regeringen blev planloven ændret, så kommunen fra 2015 nemmere kunne bestemme, at der skal bygges almene boliger. Kommunalbestyrelserne fik mulighed for at fastsætte krav om, at op til 25 pct. af boligmassen skal være almene boliger ved lokalplanlægningen for nye boligområder. Så kommunevalget bestemmer stadig, om det politiske flertal i kommunen vil.

 

Om forfatteren

Jesper Larsen

Tidligere cheføkonom i LLO

Back to top