Borgmestre i opråb: Stop de dyre, private lejeboliger
Tre vestegnsborgmestre fra Ishøj, Brøndby og Rødovre advarer imod en skæv udvikling. Der bygges færre almene og flere dyre private lejeboliger. Grafikken viser udviklingen. Kilde: Altinget.dk og DST.
En eksplosion i private udlejningsboliger til en skyhøj leje truer sammenhængskraften, advarer borgmestre, der ønsker et politisk indgreb og et opgør med spekulation. Indfør huslejeloft nu, mener parti.
Der er stigende politisk støtte til et indgreb mod de vanvittige huslejestigninger. Flere ønsker et huslejeloft i private udlejningsboliger, der er eksploderet i antal over hele landet – særligt omkring større byer og i hovedstadsområdet.
Et huslejeloft kan se ud på flere måder. Et af forslagene kommer fra Enhedslisten, der konkret foreslår, at huslejen i lejeboliger, der er opført efter 1991, kun skal dække udgifterne til selve bygningen og ”et rimeligt afkast”.
”Det skal ikke være kapitalfonde, der fastsætter huslejeniveauet. Det skal følge samme regler som i de gamle lejeboliger opført før 1991”, siger Line Barfod, kandidat til overborgmesterposten i København.
S-BORGMESTRE RÅBER OP
Samtidig har mange af landets borgmestre fået nok og råber vagt i gevær. Opråbet kommer nu også fra borgmestre i kommuner, der ellers historisk har en stor andel af almene boliger.
Flere vestegnsborgmestre fra bl.a. Ishøj, Brøndby og Rødovre kræver et politisk indgreb mod det private udlejningsbyggeri i form af ændringer i planloven, bedre økonomiske rammer for alment byggeri og et opgør med særlige momsregler, som gør det attraktivt at udleje frem for at sælge nye private lejligheder.
Politikerne på Christiansborg skal gøre det lettere at bygge alment ved at hæve maksimumbeløbet for, hvad det må koste at bygge alment, og bremse det stigende antal private lejeboliger, som især pensionskasser og kapitalfonde opfører i storbyerne, mener borgmestrene. De oplever en voldsom stigning i private lejeboliger, hvor især udlændinge presser sig sammen i en lejlighed, eller hvor to børnefamilier bor i en treværelses lejlighed på relativt få kvadratmeter.
”Vi oplever, at problemerne med ikke-uddannet arbejdskraft fra lande udenfor Europa, der klumper sig sammen i de samme boligområder, nu gentager sig. Men modsat i de almene boligområder, er der ikke noget beboerdemokrati, og der er ikke en beboerformand, som jeg kan ringe til og få løst et problem med”, siger borgmester i Brøndby, Maja Højgaard (S) til Altinget.dk.
UDNYTTER SMUTHULLER
Maja Højgaard ærgrer sig over, at byfornyelsesprojekter, der skulle have ført til en blandet by med flere ejerlejligheder i området med mange almene boliger, er endt med en hel masse private udlejningslejligheder.
”Nogle private byudviklere har brugt alle smuthuller for udelukkende at få opført privat udlejningsbyggeri”, siger hun til Altinget.
I Brøndby har kommunen oplevet eksempler, hvor ni voksne mennesker har boet i den samme private udlejningslejlighed til en høj husleje. Samme oplevelse har Ishøjs borgmester.
”Boligerne er meget dyre, så ofte bor folk flere sammen. Mange er bare på ”gennemrejse” i området med dyre udlejningsboliger, imens de venter på en billigere bolig et andet sted. Det gør ikke noget godt for sammenhængskraften i vores lokalsamfund, og det kan mærkes i skolerne og i daginstitutionerne”, siger Ishøj-borgmester Merete Amdisen (S) til Altinget.
De to borgmestre har sammen med S-borgmestrene i Ballerup, Rødovre, Herlev, Glostrup og Albertslund samt de socialdemokratiske spidskandidater i Høje-Taastrup, Hvidovre og Vallensbæk et debatindlæg på Altinget.dk, hvor de advarer imod en voldsom vækst i privat udlejningsbyggeri drevet af store private investorer, bl.a. pensionskasser.
