Borgmestre og formænd: Vi har brug for mere regulering på boligmarkedet, ikke mindre

15 borgmestre i hovedstaden, fagbevægelsen og Lejernes Landsorganisation i fælles opråb: Liberal Alliances forslag om at fjerne huslejereguleringen vil ramme almindelige lønmodtagere i de større byer. Derfor er vi gået sammen i en fælles boligalliance. Det skriver de i Politiken.

Det er næppe gået nogens næse forbi, at boligmarkedet i København er under massivt pres. Men udviklingen begynder også at forgrene sig til resten af hovedstadsområdet, mens byggeriet af nye almene boliger og etableringen af nye andelsforeninger er gået i stå.

For pædagogen, sosu’en, læreren og politibetjenten er det i stigende grad blevet et valg mellem enten at flytte langt væk fra arbejdspladsen og pendle – eller helt at opgive at bo i hovedstaden. En sosu-medarbejder bruger for eksempel 45 procent af sin løn på husleje på det private lejemarked.

Det er uholdbart.

Vi kan allerede se en tendens til, at lønmodtagere i stigende grad flytter ud af hovedstadsområdet. Det gør det endnu sværere at rekruttere medarbejdere til en velfærd, der i forvejen er under pres.

Hvis udviklingen fortsætter, risikerer vi, at velfærden i hovedstadsområdet knækker.

Ifølge Liberal Alliance er svaret på den krise at slippe boligmarkedet frit i håbet om, at markedet vil løse problemerne, når bare vi bygger mere. Det foreslår partiet i et boligudspil.

Men medmindre vi skal lave landindvindingsprojekter hele vejen til Malmø, kommer vi næppe til at have plads til at kunne ramme den reelle efterspørgsel i hovedstaden.

Hvis udviklingen fortsætter, risikerer vi, at velfærden i hovedstadsområdet knækker
Selvfølgelig skal der bygges flere boliger – både ejer-, andels- og almene boliger. Men først når vi har erkendt, at efterspørgslen ikke kan imødekommes fuldt ud, kan vi begynde at tale om reelle løsninger for almindelige mennesker i hovedstadsområdet.

Liberal Alliance foreslår to tiltag, der vil få københavnernes huslejer til at stige. Partiet vil blandt andet tvinge alle danske kommuner til at være uregulerede. Det betyder, at 334.900 lejeres husleje kan stige med 33 procent, fordi huslejen får lov at stige til det lejedes værdi, som LA foreslår.

Samtidig foreslår partiet, at huslejen ved genudlejning kan sættes op til det, der kaldes ’markedslejen’. Det vil påvirke cirka 450.000 husstande, når de flytter ind i en ny privat lejebolig.

Stigningen kan ifølge Det Økonomiske Råd være på 37.100 kroner pr. år for en københavnsk husstand i forhold til den nuværende husleje. Altså mere end 3.000 kroner om måneden.

Det vil ikke bare være en bombe under boligmarkedet og københavnernes privatøkonomi, men under hele hovedstaden. For så er pædagogen og sosu’en tvunget ud af byen.

Hvis vi skal sikre betalbare boliger og en velfungerende velfærd i fremtiden, kræver det nye værktøjer til kommunerne. Behovene og løsningerne er nemlig forskellige fra kommune til kommune – ofte også fra bydel til bydel inden for samme kommune. Det betyder, at kommunerne skal kunne føre en reel boligpolitik. Derfor foreslår vi blandt andet:

Huslejeloft i særligt pressede zoner. Kommunerne bør have mulighed for at indføre et huslejeloft i udvalgte zoner, hvor priserne er stukket af.

Der er erfaringer med dette fra flere andre europæiske storbyer, herunder i Spanien, hvor et sådant loft i Barcelona for eksempel har medført et fald i lejen ved genudlejning på cirka syv procent.

Desværre må vi konstatere, at Liberal Alliances boligpolitik ikke handler om at gøre boliger billigere
Autorisation af udlejere. Der bør indføres en autorisationsordning for udlejere med flere end tre lejemål. På den måde sikres det, at udlejere af flere lejligheder kender reglerne, og samtidig at der er mulighed for at fratage autorisationen fra de brodne kar, der udnytter et ureguleret marked, hvor profitten kan være stor.

Desværre må vi konstatere, at Liberal Alliances boligpolitik ikke handler om at gøre boliger billigere eller sikre, at almindelige mennesker kan bo i de større byer. Tværtimod vil deres forslag forværre problemerne.

Vi mener, at kommunerne skal kunne tage kontrollen over det lokale boligmarked – og det kræver mere regulering, ikke mindre. Hvis velfærden også i fremtiden skal fungere i hovedstaden, kræver det et boligmarked, hvor pædagoger, sosu’er og andre helt almindelige lønmodtagere faktisk har råd til at bo.

Underskrivere:

Sisse Marie Welling, overborgmester, København; Andreas Keil, beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester, København; Line Barfod, klima-, miljø- og teknikborgmester, København; Steen Christiansen, formand KKR Hovedstaden; Merete Amdisen, borgmester, Ishøj; Maja Højgaard, borgmester, Brøndby; Kasper Damsgaard, borgmester, Glostrup; Anders W. Andresen, borgmester, Hvidovre; Britt Jensen, borgmester, Rødovre; Michael Vindfeldt, borgmester, Frederiksberg; Jesper Würtzen, borgmester, Ballerup; Marco Damgaard, borgmester, Herlev; Allan S. Andersen, borgmester, Tårnby; Steffen Jensen, borgmester, Halsnæs; Thomas Lykke Pedersen, borgmester, Fredensborg; Serdal Benli, borgmester, Gladsaxe; Mikkel Andersen, formand FH Hovedstaden og Helene Toxværd, formand LLO Hovedstaden.