Ekstrem varme i boligen – hvad gør du?
Lejere må flygte fra brandvarme boliger. LLO oplever flere desperate henvendelser og har talt med TV 2, der fortæller om lejeboliger, der er umulige at bo i, når de høje temperaturer trænger sig på. Læs mere om dine rettigheder her.
De høje temperaturer er for mange lejere ensbetydende med ulidelige forhold i hjemmet. Det har LLO-formand Helene Toxværd talt med TV 2 om.
“Vi oplever, at flere og flere frustrerede lejere ringer ind, når varmen trænger sig på – og når udlejeren ikke kan eller vil hjælpe med problemet. Lejeren kan ikke begynde at lave om på vedligeholdelsen eller gøre muren tykkere eller tyndere. Det er udlejeren, der er ansvarlig for, at man kan holde ud at bo i boligen”, siger Helene Toxværd til TV 2.
I et nybygget rækkehus i Børkop er 26-årige Kristina Andresen nødsaget til at flygte hjem til sine forældre, når først de varme sommerdage trænger sig på.
Med to store sydvendte vinduespartier begynder hendes lejebolig nemlig at "koge", når temperaturen stiger. Med 28 grader udenfor viser hendes måler indenfor 33 grader.
”Jeg får kvalme og hovedpine af at være hjemme, når det bliver så varmt, siger hun til TV 2.
Hun har henvendt sig til sin udlejer, som kun kan foreslå hende at lade gardinerne være rullet for eller lave gennemtræk. Forslag, som ikke har hjulpet.
Kristina Andresen er langtfra den eneste lejer, som oplever problemer med indeklimaet.
LLO oplever, at flere og flere frustrerede lejere ringer ind, når varmen trænger sig på – og når udlejeren ikke kan eller vil hjælpe med problemet.
”Vi bygger meget for at holde varmen inde, og nogle gange er vi ikke opmærksomme på, at der med kolde vintre også kan følge varme somre”, siger Helene Toxværd.
Helene Toxværd understreger, at det er udlejerens ansvar at sørge for at tilbyde boliger, lejeren kan holde ud at bo i. Når først man er flyttet ind, er det svært for lejeren at klage.
”Det er nogle vanskelige sager at få hold om. Det kan være svært at påvise, og så er det også bare svært at vurdere, hvor meget en lejer skal finde sig i med de her ekstreme vejrudsving”, siger Helene Toxværd.
Fra lejers side er det "virkelig svært" at komme med krav til, hvordan indeklimaet skal være, tilføjer Tue Patursson, ekspert i indeklima, klimatilpasning og energi hos Bolius, overfor TV2.
Hvad er dine rettigheder?
Chefjurist Anders Svendsen forklarer dog, at der er noget, man kan gøre.
Udgangspunktet er altid at gå til udlejer først, eventuelt med hjælp fra LLO, og oplyse, at man oplever en mangel ved lejemålet i form af ekstrem varme.
”Hvis udlejer nægter at hjælpe dig, kan der blive tale om en lejeretlig mangelsag eller en kommunal sag om overholdelse af byggeloven eller byfornyelsesloven”, forklarer Anders Svendsen, chefjurist i LLO.
På samme måde, som hvis lejligheden ikke kan varmes op, så er disse sager ofte langtrukne, fordi det kan kræve ændringer i selve bygningen, forklarer chefjuristen.
”Vores anbefaling er at tage temperaturmålinger som dokumentation og dernæst gå til LLO, så vi kan se, om vi kan hjælpe dig".
Det er dog vigtigt, at man ikke begynder at ændre i selve bygningen uden udlejers samtykke, fx ved at opsætte en markise uden tilladelse. Det kan blive dyrt i længden og blive anset som misligholdelse.
Pensionist Ingrid Ifversen fik ikke lov til at installere en markise udenfor vinduet i sin lejlighed på fjerde etage i en lejebolig i Søborg.
”Der er ingen kære mor. Jeg vil gerne betale for en markise, men vi må ikke”, fortæller hun til TV 2.
Hvad siger loven?
Der findes krav i bygningsreglementet til, hvor varmt der må blive i nybyggede boliger.
Eksempelvis skal en bygherre sørge for, at en ny bolig, hvor der er mulighed for at åbne vinduerne, højst har 100 timer om året, hvor rumtemperaturen overskrider 27 grader – og højst 25 timer med over 28 grader.
Ifølge Tue Patursson, ekspert i indeklima, klimatilpasning og energi hos Bolius, bygger reglerne dog på nogle teoretiske regnemodeller, der er tilbageskuende og ikke tager højde for store temperaturudsving.
”Det er en teoretisk beregning. Den er baseret på en gammel klimamodel baseret på, hvordan den gennemsnitlige temperatur var på Holbæk Flyveplads mellem 2001 og 2010. Men vi har et klima nu, og vi får et andet klima om ti år”, siger han.
Sommeren rammer os "bagi"
Tilbage i Børkop vil 26-årige Kristina Andresen ikke brokke sig over varmen, som udlejeren trods alt ikke er ansvarlig for.
Men hun mener, at der bliver taget for lidt højde for de høje temperaturer i nybyggede boliger.
”Vi barrikaderer os mod oversvømmelser og storm, men ikke varme. Det er som om, at ingen rigtig tænker på det”, siger boligekspert Tue Patursson, der fremhæver, at nye bygninger ofte bliver opført med store glaspartier, uden at der bliver tænkt skygge ind.
”Vi vil gerne have masser af lys ind, som også giver varme om vinteren, men der er bare perioder, hvor det rammer os bagi”.
Hver tiende har problemer
En ny undersøgelse fra videncentret Bolius under Realdania viser, at næsten hver tiende dansker oplever problemer med varme og for høje temperaturer i deres bolig. Det er næsten 50 procent højere end i 2022.
Værst står til blandt danskere i boliger, der er bygget efter 2020. Her oplever mere end hver femte dansker problemer med varmen.
I Gladsaxe lejede Katja Christensen sig ind i et nybyggeri tilbage i oktober og betaler 19.000 kr. i husleje om måneden. Mens vinteren forløb smertefrit, er det i sommermånederne gået op for hende, at boligen ikke er modstandsdygtig mod højere temperaturer.
Hun har investeret over 5.000 kroner i ventilatorer og købt gardiner med specialmål til sine store vinduer for mere end 30.000 kroner.
Men lige lidt hjælper det.
”Varmen vælter stadigvæk ind. Det er frygteligt, og vi kan nærmest ikke trække vejret”, siger hun til TV 2.
Katja Christensen har henvendt sig til udlejeren, som ikke har andre forslag end at købe ventilatorer.
Men det er vel dit eget ansvar at finde en bolig, som du kan holde ud at bo i?
- Jeg havde solgt et hus og havde brug for en lejlighed. Jeg havde ikke tænkt over, at det kunne blive så varmt, når det blev sommer, må jeg indrømme, siger hun
Nu overvejer familien at flytte. Hun kan ikke bo en sommer mere i det, hun beskriver som en "ovn" for 19.000 kroner om måneden.
GODE RÅD: SÅDAN HOLDER DU VARMEN NEDE
#1 Hold vinduer og døre lukkede
Det kan føles lidt skørt. Men at åbne vinduer og døre i de varmeste timer på dagen gør kun at du lukker varmen ind. Hold derfor vinduer og døre lukkede i løbet af dagen, gerne med solafskærmning for dine vinduer.
Åbn i stedet op om aftenen – gerne med gennemtræk, så kølig frisk luft strømmer gennem hjemmet.
#2 Tag stikket ud
Elektronisk udstyr, der står på standby producerer ekstra varme, selvom det ikke bruges. Hvis indetemperaturen overstiger 23 grader, er det derfor klogt at frakoble det, du ikke bruger. Prøv også at undgå at bruge udstyr, der udsender megen varme, såsom komfurer, ovne og ikke-LED-lamper. Et ekstra plus er, at disse tiltag også er gode for budgettet!
#3 Afskærm dine vinduer
Hvis du har vinduesmarkiser eller udvendige rullegardiner – brug dem! Begge forhindrer sollys i at skinne direkte på vinduesglasset og længere ind i rummet. Det forhindrer både varme og blænding.
Men hvad hvis du ingen afskærmning har?
- Solfilm med statisk elektricitet: Du kan købe solfilm, der sættes på ruden helt uden lim. Det holdes fast af statisk elektricitet og kan pilles af på to sekunder, når du flytter.
- Udvendige screens med sugekopper: Der findes solgardiner lavet specielt til lejere, som monteres direkte på ydersiden af glasset med stærke sugekopper.
- Altan-afskærmning: Hvis du har en altan foran vinduerne, kan du opsætte en parasol eller et altansejl, som spændes fast på gelænderet for at skabe skygge på ruderne.
- Reflekterende hvide gardiner: Sørg for, at bagsiden af dine indvendige gardiner eller rullegardiner er kridhvid eller sølvfarvet, så varmen kastes tilbage.
