Skip to main content

En molbohistorie fra Frederiksberg

En lejer blev varslet en huslejestigning som gjorde, at hendes husleje ville stige til 7.000 kr. om måneden. Kommunen tilbød hende så en genhusningsbolig til 13.000 kr! Højesteret har nu afgjort sagen.

Højesteret afsagde d. 1 juli dom om vilkårene for genhusning, når kommunen giver byfornyelsesstøtte til private udlejere.

I dommen når Højesteret frem til, at der ikke er nogen øvre grænse for lejen efter byfornyelse. I den konkrete sag blev lejeren af Frederiksberg Kommune tilbudt en lejlighed til 13.116 kr pr. måned som erstatning for en lejlighed til 6.987 kr. Det var nemlig blevet prisen efter byfornyelsen, og dette sidste havde hun ikke råd til at betale.

Højesteret: OK

Med andre ord har lejer ret til genhusning, fordi den nye husleje er for dyr, men byfornyelsesloven siger ikke noget om, hvad den nye husleje må være.

Frederiksberg kommune fik derfor Højesterets ord for, at de gerne måtte tilbyde lejeren at blive genhuset i en meget dyr lejlighed.

Højesteret lægger vægt på, at loven fra 1982 ikke specifikt nævner et huslejeloft for genhusningsboligen. Retsstillingen er åbenlyst uhensigtsmæssigt - særligt fordi Højesteret også giver Frederiksberg Kommune ret i, at kommunen havde gjort, hvad den kunne for at finde en passende genhusningsbolig.

LLO: Højesterets dom bør føre til en lovændring

LLO mener, at sagens udfald bør medføre en lovændring. Konkret skal lejer kunne tilbydes en bolig med samme husleje som den, hun flytter fra – akkurat som vi kender det fra reglerne i boligreguleringsloven.

Meget er sket på boligmarkedet siden 1982. Flere lovændringer har gjort huslejen højere. Eksempelvis blev reglerne om ubegrænset husleje indført i 1992, og den omstridte 5,2-paragraf indført i 1996. Dette har gjort antallet af betalelige boliger i byerne langt færre end i 1982, da loven blev indført.

LLO: Stort hul i loven

LLO’s landsformand Helene Toxværd: ”Sagen viser, at der er et stort hul i byfornyelsesloven. Retten til genhusning er en vigtig ret, men man kan naturligvis ikke tage spørgsmålet om huslejen ud af ligningen. Hvis man ikke kigger på huslejen, er lejeren ikke sikret imod at blive forbedret ud af sit hjem.”

Kommuner kan allerede nu gøre en forskel

Det er kommunen selv, der bestemmer om og i hvilket omfang, der skal gives byfornyelsesstøtte og til dels hvor meget støtte, der skal udbetales.

Inden støtte gives, har kommunen mulighed for at bede udlejeren spørge lejerne, om de er interesserede i projektet, og kun hvis lejerne er interesserede derefter give støtte. Kommunen har derfor mulighed for - forinden støtten udbetales - at finde ud af hvor mange af lejerne, der reelt ønsker projektet, og hvor mange, der i den forbindelse så ønsker at blive genhuset.

Uanset at loven ikke beskytter lejeren mod uforholdsmæssige store lejestigninger, bør man kunne forvente, at en ansvarlig kommune vil lade antallet af passende genhusningslejligheder indgå i vurderingen af, om projektet overhovedet kan godkendes.

Helt forskellige krav hos kommunerne

Muligheden herfor findes allerede men benyttes ikke af Frederiksberg Kommune, som har en højst uheldig praksis med at give byfornyelsesstøtte til udlejere - uden at spørge lejerene først. Og altså nu også uden at have passende genhusningslejligheder. Nabokommunen København har en bedre praksis som sikrer, at lejerne bliver spurgt først.

LLO’s krav

Fra LLOs side må vi derfor insistere på to ting: Dels at Frederiksberg Kommune tager sin forpligtelse til at genhuse byfornyelsesramte lejere alvorligt – og tilbyder dem boliger, som de kan betale. Alt andet er uanstændigt. Og så må vi bede Christiansborg om at tale byfornyelsesloven op til revision. Byfornyelse skal være byfornyelse – ikke beboerfornyelse.

LLO’s opfordring til kommunerne:

Giv lejerne indflydelse på, om ejendommen skal byfornyes. Giv kun byfornyelsesstøtte til udlejer, hvis kommunen kan genhuse lejerne til en rimelig husleje.

Renovictions

- eller når lejeren forbedres ud af boligen. I mange storbyer vinder den engelske ord ”renovictions” frem. Det er en blanding af ”renovation” (renovering) og ”eviction” (udsættelse).

Ved renovictions opsiger udlejer ikke lejeren formelt, men lader lejen stige så kraftigt, at lejeren ikke har råd til blive boende.

Om forfatteren

Jakob Møldrup-Lakjer

Jakob Møldrup-Lakjer er juridisk chef I LLO Hovedstaden

Back to top