Brug demokratiet og stil spørgsmål til kandidater ved valgmøder og i læserbreve frem mod valget. Her er ideer til, hvad du kan spørge og skrive om. Læs også om lejernes mærkesager.
REGULEREDE FORHOLD I ALLE KOMMUNER
Til politikerne i de 20 uregulerede kommuner kan du spørge:
- Hvorfor vælger I at have en ringere beskyttelse af lejerne i vores kommune, så huslejen kan stige hurtigere og regningen for vedligeholdelse sendes til lejerne?
- Hvorfor har I valgt, at lejerne i kommunen får ringere vilkår og færre rettigheder end i nabokommuner og flertallet af kommuner i resten af landet?
HUSLEJENÆVN: VENTETID NED – KVALITET OP
- Hvordan vil du nedbringe ventetid i huslejenævnet og sikre, at kvaliteten af arbejdet i nævnet styrkes?
BYG MERE ALMENT
- Hvordan vil du sikre en blandet by, hvor alle har råd til at bo, når der kun bygges dyre private udlejningsejendomme?
- Hvordan vil du sikre mindst 30 procent almene boliger og flere boliger til en fair husleje?
STYRK KVALITET OG VEDLIGEHOLD
- Hvordan vil du styrke kommunens kontrol med f.eks. skimmelsvamp og sundhedsfarlige boliger?
- Kommunalpolitikere og kommuner skal føre tilsyn og sikre, at der er egnede boliger til alle. Hvordan vil du gøre det?