Højtes Holdning: Hvorfor opfører pensionskasserne sig som boligspekulanter?

De danske pensionskasser må påtage sig et etisk ansvar, når de opkøber, bygger og udlejer lejligheder i København. Det er forrykt, at lønmodtagernes pensionskasser skal være nogle af de største modstandere af regulering af huslejestigninger.

Hovedstaden står midt i en boligkrise. Det er skønt at være veletableret boligejer og konstatere, at ens formue vokser eksplosivt. Men det er ikke skønt at være lejer på et lejeboligmarked, hvor huslejen i gennemsnit er steget 40 % de sidste otte år – eller at være ung og drømme om en ejerbolig. Borgerne i København og omegn er delt mellem dem, der ejer, og dem, der ikke ejer. Og der breder sig en kløft mellem dem. En kløft, der ifølge eksperter, om få år er en boligkrise.

Siden 1992 har lejelovgivningen fra den daværende konservativt-ledede Schlüter-regering gjort, at huslejen i alt byggeri, opført efter 1991, er helt ubegrænset. Det skete med begrundelsen at motivere investorer til at øge og renovere boligmassen. Og i 1995 vedtog Folketinget, at lejen i såkaldt ”gennemgribende moderniserede lejeboliger”, uanset ejendommens byggeår, kan sættes til markedspris.

Fuldblods-spekulanter

De danske pensionskasser har grebet disse to muligheder for at tjene rigtigt gode penge på at udleje boliger. Det har historisk set altid været en sikker investering over tid at købe fast ejendom. De to lovændringer har oveni givet mulighed for et stort afkast ved at hæve huslejerne, mens en ejer venter på det rette salgstidspunkt. 

Danske lønmodtagere ejer via deres pension mellem 10 og 15 procent af de ældre, private udlejningsejendomme i Danmark. Det er et paradoks: Mange af de borgere, der mangler en god og betalbar lejebolig i Hovedstaden, kan ikke få det, fordi deres pensionskasser optimerer indtjeningen på netop disse lejeboliger. 

I Lejernes LO ser vi, at pensionskasserne ikke holder sig tilbage i ”optimering” af lejeindtægter. Nogle af dem går endda forrest som fuldblods-boligspekulanter i at presse konverteringer igennem af ellers udmærkede og huslejeregulerede lejligheder i hovedstaden. Altid med argumentet: ”Jamen, vi er jo sat i verden for at tjene penge til medlemmernes pension, og Finanstilsynet kræver, at vi tjener så meget som overhovedet muligt”.

Kæmper mod regulering

Vi hører ofte politikere afvise huslejereguleringer med argumentet, at det går ud over pensionerne. Ved det netop overståede folketingsvalg blandede brancheorganisationen Forsikring & Pension sig i debatten og advarede endnu engang mod loft over huslejestigninger.

Men det er tomme advarsler. Blackstone hærgede i 2020 på det københavnske boligmarked og gjorde det så groft, at der kom et politisk indgreb, der dæmpede huslejestigningerne. Pensionskasserne beklagede sig: Det ville være den rene ruin med store tab til følge og lavere pensioner. Men det var ikke korrekt, kan vi se nu, seks år efter. Markedet tilpasser sig.

Tømmer KBH for betalbare boliger

Spørgsmålet er, hvor langt pensionskasserne kan gå ud til siden uden at miste den samfundskontrakt og særstilling, de nyder godt af. I forvejen balancerer pensionskasserne deres investeringer. Mellem høj og lav risiko. Mellem at skaffe afkast og det etiske perspektiv. Nogle pensionsselskaber dropper investeringer i sort energi eller klyngebomber, og alle stiller ESG-krav. Men der er en blind vinkel, eller et lukket øje. For der er helt åbenlyst ingen pensionskasser, der mener, det er uetisk at tømme København og omegn for betalbare boliger.

Pensionskasserne er med til at tvinge deres medlemmer og byens borgere til at betale en højere husleje, som de så kan få en slat tilbage af i pension. Hunden fodres med sin egen hale.

Forrent boliger som obligationer

Helt kortsigtet giver det måske et lidt højere afkast, men på længere sigt gør pensionsselskaberne deres medlemmer og samfundet mere skade end gavn. De danske pensionskasser må påtage sig et etisk ansvar og ændre adfærd, når de planlægger at opkøbe, bygge og udleje lejligheder i København. 

I stedet for at tænke som en boligspekulant: ”Vi bruger alle smuthuller for at få huslejen så høj som muligt, og vi modarbejder alle politiske initiativer for at dæmpe stigninger i huslejer”. Så kunne pensionskasserne vælge at sætte huslejer efter omkostninger og få en forrentning, der svarer til deres lav- eller mellemrisiko-investeringer, såsom statsobligationer og realkreditobligationer.

LÆS DEBATINDLÆGGET I DAGBLADET BØRSEN HER:
https://borsen.dk/nyheder/opinion