Skip to main content

Horsens: 400.000 kr. tilbage til medlemmerne

“Vi oplever desværre gang på gang, at lejerne ikke kender deres rettigheder og betaler dyrt for det”, siger formanden for LLO i Horsens, James Arbøl.

”Men der er heldigvis mange solstrålehistorier om lejere, der har fået hjælp”, tilføjer han. Horsens afdeling har i 2017 skaffet medlemmerne omkring 400.000 kr. Andre sager er indbragt for Fogedretten, når udlejeren ikke frivilligt har betalt det skyldige beløb.

Én lejer fik efter en afgørelse i Huslejenævnet 36.000 kr. tilbage i for meget betalt vand og renovation. Efterfølgende yderligere 10.000 kr. af sit depositum, da han valgte at flytte på grund af skimmelsvamp. En anden lejer fik hjælp til en vurdering af, om han betalte den rigtige husleje. Det gjorde han ikke! Ved fraflytningen senere blev lejerens tilgodehavende opgjort til 56.000 kr. Udlejeren var i mellemtiden gået konkurs, men det lykkedes LLO at hente penge ud af konkursboet.

Det er sager om fraflytning, skimmelsvamp og opsigelser samt chikane fra udlejer, der fylder mest på kontoret i Horsens.

 

Om forfatteren

Kjeld Hammer

Redaktør på Vi Lejere.

Back to top