Skip to main content

Hvad er en bolig – et hjem eller en investering?

Spørgsmålet kan måske synes underligt, men det er i bund og grund det, som politikerne på Christiansborg lige nu skal tage stilling til!

•Er en lejebolig et hjem til ganske almindelige mennesker, eller er det snarere et investeringsobjekt for pensionskasser, små og store investeringsselskaber?

For nu er den kommet, rapporten om boligreguleringslovens § 5. stk.2 og den kalder på alvorlige overvejelser og politisk mod og handlekraft. I LLO mener vi helt grundlæggende, at en bolig er et hjem. Et hjem for en familie – stor eller lille - hvor man uanset ejerform må have krav på tryghed og forudsigelighed. For en bolig er et hjem, et hjem hvor man kan leve sit liv med familie og venner og i en hverdag der hænger sammen – også økonomisk! Retten til et hjem er ikke bare en teoretisk øvelse på papir, retten til et hjem er og bør være helt grundlæggende i et velfærdssamfund som vores.

Men hvorfor nu fremhæve dette i sammenhæng med 5.2. og den nye rapport? Hvor er sammenhængen? Sammenhængen er der, for rapporten om brugen af boligreguleringslovens § 5. stk.2. viser desværre klart, hvad vi i LLO har sagt i årevis:

•5.2. udhuler lejernes ret til at leve et liv i tryghed og med en hverdag, der – også økonomisk – hænger sammen.

For huslejen i 5.2. moderniserede lejligheder er steget med 63% siden 2007. Dermed er der tale om, at huslejen bliver næsten fordoblet, når udlejerne bruger 5,2 paragraffen.

For 5.2. er en god forretning, hvor man som udlejer får en ekstraordinær høj forrentning, 14% i gennemsnit, på en meget sikker investering. Og det er naturligvis også forklaringen på, at også de udenlandske kapitalfonde er kommet til landet, for de kan også lugte en god handel, når den er der.

Så det haster både for lejere og for de politikere, der i den nærmeste tid skal forhandle på baggrund af rapportens klare, men desværre nedslående gennemgang af fakta. Og vi afventer i spænding, hvor de politiske forhandlinger vil bringe os:

Står de radikale f.eks. stadig ved deres udmelding i valgkampen om at ville ændre paragraffen? Og hvad med Dansk Folkeparti som jo sammen med Socialdemokratiet var med til at sætte hele udredningsarbejdet i gang?

Rapporten fra 5.2.-udvalget har givet os et unikt indblik i, hvad det egentligt er, der er på spil, når vi som samfund tillader, at enkeltstående moderniseringer af f.eks. køkken og bad giver afkast, der er så voldsomt meget højere end almindelige forbedringer, f.eks. klimaforbedringer:

Resultatet er byer og områder, hvor kun folk med virkelig høje indkomster kan bo og byer og områder, der tømmes for mennesker med ganske almindelige jobs og indtægter.

I LLO mener vi derfor, at tiden er inde til at gøre noget ved paragraf 5 stk. 2. For vi mener, at byerne skal være for alle - også dem, der har været med til at bygge den, og dem der er med til at holde den i gang. Det er første gang i mere end tyve år, at brugen og virkningerne af paragraf 5.2 er blevet undersøgt så grundigt. Nu er tiden kommet til, at man fra politisk side også handler på denne viden.

Læs mere her

Et Danmark i ubalance

Der er stor forskel på land og by, selv i et lille land som Danmark. Der er store regionale forskelle i levevilkår og der er forskelle – markante forskelle - når det kommer til boligforhold.

I nogle dele af landet bliver folk millionærer på værdistigninger i friværdien. I andre landsdele kan husene dårligt nok sælges eller lejes ud. I de store byer laves der køkkener og bad for omtrent det beløb, man kan købe et hus på Lolland for.

Der er ubalance i Danmark. En ubalance der blandt andet giver sig udslag i, at huslejerne nogen steder bliver så høje, at det truer den sociale balance og velfærd, mens andre steder får stadigt sværere ved at kunne tilbyde ordentlige boliger, som er uden skimmelsvamp og andre elendigheder.

Og uanset om man som lejer er ude for det ene eller det andet, så er det galt, både for den enkelte og galt for sammenhængskraften i samfundet.

I LLO har vi altid arbejdet for boliger, der er til at betale – også for den ufaglærte, som bor og arbejder i byen. Og vi har arbejdet for, at alle – også børn i kriseramte yderområder - har krav på at kunne vokse op i gode og sunde boliger.

I LLO glæder vi os derfor over, at den socialdemokratiske mindretalsregering både vil tage fat i spørgsmålet om de høje huslejer og i spørgsmålet om sundhedsskadelige boliger.

Det fortjener lejerne, det fortjener vores børn og det fortjener Danmark.

Om forfatteren

Helene Toxværd

Landsformand for Lejernes Landsorganisation Danmark og formand i LLO Hovedstaden.

Back to top