Skip to main content

Hvorfor er en budgetkonto en god idé – og hvordan kommer du i gang?

Lad mig slå fast med det samme: En budgetkonto er ikke den eneste rigtige løsning, når det kommer til at holde styr på sin privatøkonomi, og det fungerer ikke nødvendigvis for alle. Der er mange forskellige måder at få et godt overblik over sin økonomi, og dét, der fungerer for dig, er måske ikke den optimale måde for din nabo. Nogle foretrækker, at lønindgang, regninger og forbrug bare kører via én konto, og andre har brug for et mere detaljeret overblik, hvor tingene er delt mere op i form af hhv. en lønkonto og en budgetkonto– og andre igen har ligefrem flere forskellige budgetkonti fordelt ud på kategorier. Jeg har set eksempler på alle 3 modeller (og flere til) i min tid som bankansat, og facit er ikke endegyldigt. Men hvorfor er det overhovedet en god idé at køre sine faste udgifter over en budgetkonto? Det vil vi se nærmere på her.

Bedre overblik

Med en budgetkonto (som - vel at mærke - er taget i brug, er sat rigtigt op og ikke bare figurerer i dit kontooverblik i netbank) er det muligt at få et bedre overblik over dine faste udgifter. Samtidig sikrer du dig, at der bliver sat penge af til de faste udgifter hver måned, f.eks. huslejen, inden du når at forbruge alle pengene. Specielt, da ikke alle udgifter bliver trukket i starten af måneden, er det vigtigt med et godt overblik. Og som vi har været inde på i en tidligere artikel, så kræver det reelt blot én manglende huslejebetaling, før du risikerer at blive sat på gaden af din udlejer, så den del er ret essentiel at have på plads. Mange vil opleve, at når først de månedlige indbetalinger til budgetkontoen er etableret, tager det ret kort tid hver måned at få styr på sit månedlige budget, hvorefter du kan bruge tiden på noget mere spændende.

Alle de faste udgifter

”Men hvordan får jeg så sådan en prægtig budgetkonto sat op?”, tænker du måske nu, mens du hopper ivrigt i sædet i bar begejstring - hvis du da ikke allerede har én. Først og fremmest skal du starte med at sætte dig ned og tage alle dine faste udgifter og regne sammen, hvad de hver især koster pr. år. Yes, alle de faste udgifter – husleje, fitness, forsikringer, licens, lån, bil etc. Det er i virkeligheden nok her, det største arbejde ligger, da nogle udgifter betales månedligt, nogle kvartalsvis og andre kun én gang årligt. Herefter lægger du alle dine faste udgifter sammen, og dét beløb deler du så med 12, hvorefter du ved, hvad du har faste udgifter for hver måned.

Fast, månedlig overførsel

Dét vil så, som udgangspunkt, være dét beløb, der skal overføres til budgetkontoen hver måned. En god idé er at gøre det, enten samme dag eller dagen efter, at din løn går ind. På denne måde er pengene med det samme væk fra resten af dit månedlige rådighedsbeløb, Og du har derved overblik over, hvad der er tilbage til resten af måneden. Hvis du opretter en fast, månedlig overførsel, kan det næsten betragtes som en slags lukket kredsløb, hvor kontooverførslen og betalingen af de faste udgifter stort set hviler i sig selv, og hvor man blot skal tjekke i starten af måneden, at der er dækning til de kommende regninger, og at der ikke er dukket nogle uforudsete eller forhøjede udgifter op.

Du får en løbende buffer

Da nogle udgifter som nævnt f.eks. betales kvartalsvis eller kun én gang årligt, vil nogle måneder naturligt være dyrere end andre. Hele tanken med en fast budgetoverførsel er netop, at du ved at indbetale, hvad der svarer til et månedligt gennemsnit af dine samlede, årlige udgifter, genererer en løbende buffer til de dyre måneder, så du undgår kedelige overraskelser. Sidst, men ikke mindst, er det værd at tilføje, at det er en god idé at gå dit budget igennem en gang om året, da priserne løbende ændrer sig, og måske kommer nye udgifter til, og andre falder fra – eller hvis din situation ændrer sig.

 

Om forfatteren

Henriette Grage

Henriette Grage er medlemsrådgiver i LLO Hovedstaden og akademiuddannet i finansiel rådgivning.

Back to top