Skip to main content

Kloge beslutninger, demokrati og ordentlighed

På LLO’s lige overståede kongres sagde en taler: “Husk det venner:
Kun døde fisk svømmer med strømmen – og de lugter”. Sammenhængen var en anden end min, men billedet er både
rammende og præcist.

Jeg vil sige: I LLO svømmer vi altid mod strømmen – hele tiden!
For når det kommer til stykket har vi ikke så mange, rigtige venner.
Det så vi i Folketingets endelige udmøntning af regeringens såkaldte
ghettoplan, selvom nogle af de værste tidsler blev barberet væk og
tyveriet af lejernes penge fra Landsbyggefonden blev så godt som
forhindret. Vi så det også i modstanden mod at afskaffe boligreguleringslovens mulighed for at fordoble huslejen eller mere ved fraflytning. Og vi ser det i den daglige mishandling af beboerdemokratiet
ude omkring i boligafdelingerne i den almene sektor. Beboerdemokratiet er ét af LLO’s store mærkesager, og selvom det hedder noget andet i de store boligorganisationers skåltaler, så har det aldrig været deres kop te! Ligeså uforståelig er modstanden hos visse boligorganisationer imod, at lejerne kollektivt søger samarbejde med LLO. Modstanden i sig selv lugter langt væk af dårlig samvittighed.

I LLO står vi nu overfor en ny 3-årig kongresperiode med nye
udfordringer. De fleste arbejdsopgaver lagt er på skinner af en debatlysten og engageret kongres, der traf langt de fleste beslutninger
i enighed eller næsten-enighed. Et par af beslutningerne delte
forsamlingen. – omend de begge blev vedtaget med store flertal på
hhv. 62 og 74 pct. af stemmerne. Det var dels principbeslutningen
om at igangsætte central kontingentopkrævning fra 1. januar 2020,
der nu skal udmøntes konkret på en ekstraordinær kongres om et år.
Og dels at igangsætte opbygningen af decentrale servicekontorer til
støtte for den lokale sagsbehandling. Central kontingentopkrævning
er ikke noget nyt i det danske samfund. Det har mange andre gjort
før os, nogle for årtier siden - fagforeninger og interesseorganisationer
f.eks. Og forslaget vil selvfølgelig ikke sætte afdelingernes ret
til selv at bestemme størrelsen af lokalkontingentet ud af kraft. På
samme måde skal kontingentkronerne løbende overføres til afdelingerne. Men det er et vigtigt forslag for landsorganisationen, fordi
alle konflikter gennem mange, mange år bunder i penge og antal
medlemmer. I dette spil kommer Landsorganisationen i klemme hver
eneste gang, der er splid ude omkring, fordi det er for let at tilbageholde
pengene til LLO, når lokale afdelinger slås. Alt for ofte bliver vi
taget som gidsler i disse lokale konflikter.

Decentrale servicekontorer til støtte for den lokale sagsbehandling
er et must i en tid, hvor love og regler bliver mere og mere komplicerede
og kræver kvalificeret juridisk ekspertise. Men selvfølgelig
er det LLO-afdelingerne selv, der bestemmer, om de vil gøre brug af
dette “dagens tilbud”.

Vi har også fået vigtige lovændringer, bl.a. om, at alle lokale LLO-afdelinger fremover – og for første gang – nu bliver repræsenteret
i hovedbestyrelsen - uanset hvor små, de er. For hos os skal arbejdet
hvile på ordentlighed og demokrati. Det er det, der adskiller LLO og
mange af de private foretagender som studenter-firmaer, der operer
på internettet og “gule” udbryderorganisationer, der hverken har
demokrati eller ordentlighed. Vi kan levere begge dele i LLO, og det
vil vi blive ved med.

Om kort tid skal vi have folketingsvalg. Her bliver der brug for indflydelse. Vi vil holde Folketingets partier fast på og kræve garanti for,
at huslejerne ikke skal gives fri, men at reguleringen skal bevares. Vi
vil også kræve det urimelige - og i sin virkning helt utilsigtede- kontanthjælpsloft afskaffet. Og så vil vi gentage vigtigheden af at sikre
boliger der kan betales, så vores byer bliver for alle befolkningsgrupper.

Nok svømmer vi ofte imod strømmen, men vi har lejerne med os og
100 år på bagen. Det giver respekt – og indflydelse.

Om forfatteren

Helene Toxværd

Landsformand for Lejernes Landsorganisation Danmark og formand i LLO Hovedstaden.

Back to top