Skip to main content

Lejer: Er det en ulovlig huslejestigning?

Hej LLO

Jeg håber, at I kan give mig lidt klarhed over en huslejestigning, jeg lige har fået varslet af min udlejer. Han skriver, at huslejen stiger med et bestemt beløb baseret på udviklingen i nettoprisindekset. Problemet er, at der i min lejekontrakt absolut intet står om, at huslejen kan reguleres efter nettoprisindekset. Den eneste bestemmelse om husleje er det oprindelige beløb. Må min udlejer overhovedet varsle en huslejestigning på den måde, når det ikke er aftalt i kontrakten?

Venlig hilsen En bekymret lejer

 

Svar: 
Det korte svar er: Som udgangspunkt nej, ikke hvis det ikke står i din lejekontrakt. Reglen er, at hvis din husleje skal kunne ændre sig baseret på nettoprisindekset, skal dette være klart og tydeligt aftalt i din lejekontrakt. Hvis der ikke er en sådan aftale i kontrakten, kan udlejer ikke bare indføre denne form for stigning. Da du siger, at der ikke er en aftale om nettoprisindeks i din kontrakt, tyder det på, at din udlejers varsel om stigning på det grundlag ikke er lovligt. 

Hvis du modtager et sådant varsel uden aftale i kontrakten, er det vigtigt, at du hurtigst muligt skriftligt protesterer mod varslingen. Hvis du er i tvivl og ønsker en konkret vurdering af den huslejestigning, du har modtaget, anbefaler vi, at du kontakter din lokale afdeling af Lejernes Landsorganisation.

Med venlig hilsen Daniel Fredberg, Medlemsrådgiver, LLO’s servicekontor i Aarhus. 

Om forfatteren

Daniel Fredberg

Medlemsrådgiver, LLO’s servicekontor i Aarhus. 

Back to top