Figuren ovenfor viser, at Danmark er i top, når det handler om, hvor stor en andel af indkomsten, som de laveste indkomstgrupper bruger på boligudgifter. Stigende boligudgifter rammer de laveste indkomstgrupper hårdest, når de skal bruge over 30 procent af deres indkomst på bolig, konkluderer forskere fra Eurofound. Kilde: Eurofound.
Danskerne er blandt de mest pressede i hele EU, når det gælder boligudgifter, viser nye tal. Hårdest ramt er lejerne. Boligkrisen kræver politisk handling, mener EU-Kommissionen, der derfor er på vej med en plan. Den danske regering bør handle nu, mener LLO, der sammen med IUT udsender et opråb til politikere i Europa.
Danmark ligger i EU-top, men ikke på den gode måde.
Hvor 14 procent af husholdningerne i EU oplever såkaldt ”boligoverkommeligheds-stress”, er andelen endnu højere i Danmark: Over 20 procent af danskerne i storbyerne er voldsomt pressede, når det kommer til ”housing cost overburden”. Det betyder, at man bruger mere end 40 % af sin indkomst på boligudgifter (husleje samt forbrug af el, varme, vand).
For 31 procent af de lejere, der bor i private udlejningsboliger med markedsleje, er huslejen så høj, at den giver et voldsomt økonomisk pres.
Men også blandt de lejere, der ikke bor i private lejeboliger til markedsleje, oplever hele 25 procent stadig et uholdbart pres på økonomien på grund af høje boligudgifter.
Det viser nye tal, som er offentliggjort forud for EU-Kommissionens kommende store plan for ”affordable housing” – flere boliger, der er til at betale. Det skete ved den højtprofilerede konference om boligmangel under det danske EU-formandskab i september i København.
ENLIGE OG UNGE RAMMES HÅRDEST
Boligudgifterne stiger langt hurtigere end indkomsterne.
”For folk med små indkomster er det en direkte trussel mod hverdagen. Siden 2010 er boligudgifterne steget markant mere end indkomsterne – en udvikling, der især rammer unge, enlige og byboere”, forklarede Marie Hyland, forsker ved den europæiske forskningsenhed, Eurofound, ved konferencen.
IUT OG LLO: NOK SNAK
Marie Linder, præsident for Den Internationale Lejerunion (IUT), som LLO er medlem af, deltog også i debatten på konferencen. Hun understregede, at der bliver talt meget om ”affordable housing”, men at det nu er tid til handling:
”Den krise, der udfolder sig i vores byer, handler ikke længere kun om at kunne betale for en bolig. Det er en trussel mod social sammenhængskraft, demokratisk stabilitet og menneskelig værdighed”, sagde IUT-præsident Marie Linder.
Irene Tinagli er formand for Det Særlige Udvalg om Boligkrisen (HOUS) i Europa-Parlamentet. Hun peger ligesom IUT på udviklingen som dybt problematisk:
”Finansialiseringen – at store virksomheder skal tjene penge på boliger – presser boligmarkedet og gør det stadig sværere, ikke kun for lavindkomstgrupper, men også for middelklassen, at have råd til at bo i byerne”, sagde den italienske EU-parlamentariker til EU-konferencen i København.
LLO: DANMARK MÅ GÅ FORREST
Formanden for Lejernes Landsorganisation, Helene Toxværd, mener, at Danmark nu bør gå forrest med konkrete løsninger i regeringens kommende boligudspil:
”Vi er i en situation, hvor pædagoger, butiksansatte, SOSU’er og brandfolk allerede i dag har svært ved at bo nær deres arbejdsplads. Derfor bør regeringen indføre huslejeloft i private udlejningsejendomme opført efter 1991. Samtidig bør regeringen skabe muligheder for mere alment byggeri ved at hæve maksimumbeløbet for, hvad det må koste at bygge alment”, siger Helene Toxværd.
”Boligmanglen er en europæisk krise, men konsekvenserne mærkes hårdest i husholdningsbudgetterne hos de danske lejere. Spørgsmålet er ikke længere, om der er en krise – men om vi som samfund vil sikre, at byerne forbliver tilgængelige for alle. Uden politisk handling risikerer vi et Danmark, hvor de, der driver vores velfærd og samfund, ikke længere har råd til at bo i de byer, hvor de arbejder og studerer”, siger Helene Toxværd.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel, men i et tidligere svar fra ministeren tager hun forbehold for opgørelsesmetoden, fordi der er store indkomstforskelle mellem EU-borgerne samt forskel på, hvad EU-landene tilbyder af boligstøtte og velfærdsydelser til borgerne.