Skip to main content

LLO: Gode takter i ny aftale om huslejenævn

Ny aftale om huslejenævn har gode elementer, mener Lejernes LO. Nu skal kommunerne på banen og styrke nævnene med flere ansatte og kompetenceudvikling, mener LLO, der tilbyder gratis webinarer og nyhedsbreve om bl.a. lejeret. 

Lejernes Landsorganisation (LLO) roser flere elementer af den nye aftale om fremtidens huslejenævn, som netop er indgået mellem regeringen, SF, LA, K og Danmarksdemokraterne.

Særligt beslutningen om at gøre nævnenes afgørelser eksigible. Det betyder, at man kan gå direkte i fogedretten med huslejenævnsafgørelser. 

Det vil gøre det lettere for fru Jensen at få sit depositum og penge tilbagebetalt, som udlejer skylder. I dag er det en besværlig proces, som belaster fru Jensen, der må vente i måneder og kæmpe en langvarig kamp, mens sagen trækker ud.

”Huslejenævnene skal styrkes. Den nye aftale har gode elementer, især at man kan gå direkte i fogedretten med huslejenævnsafgørelser. Det er en konkret lettelse for lejerne, der hurtigere kan få de penge retur, som udlejer skylder", siger Helene Toxværd, landsformand i LLO.

Desuden er det positivt, at nævnene fremover skal sikres automatisk orientering om domstolsafgørelser i sager, de tidligere har behandlet. 

"Det vil styrke retssikkerheden, og det vil modvirke unødige og dyre retssager. Det er vigtigt, at nævnene får viden om, hvad der sker med de afgørelser, som går videre i boligretten. I dag sker det ikke automatisk, og huslejenævnene mangler derfor viden om vigtige domme", fastslår formanden for Danmarks største lejerorganisation.

Ansæt flere og styrk deres viden

Kommunerne har et stort ansvar for at sikre kvalitet i sagsbehandlingen, kortere ventetid samt at de ansattes kompetencer og viden er opdateret.

”Nu skal kommunerne på banen og styrke huslejenævnene med flere ansatte og kompetenceudvikling, som er ambitionen med den nye aftale”, mener LLO-formanden.

LLO savner, at ambitionen om et fagligt løft i huslejenævnene modsvares af, at der afsættes midler fra staten til, at nævnsmedlemmer får større viden via efteruddannelse.

”Derfor håber vi, at kommunerne vil styrke nævnene ved at opkvalificere og ansætte flere”, siger Helene Toxværd.

Aftalen følger op på flere analyser og flere års udvalgsarbejde, som LLO har deltaget i, og adresserer flere af de udfordringer, LLO længe har peget på. Blandt andet behovet for bedre videndeling, et moderniseret indbringelsessystem samt tydeligere forventninger til sekretariats- og nævnsmedlemmernes kompetencer.

Mindre belastning af lejere og domstole mangler

På trods af de mange gode elementer mener LLO, at aftalen burde være gået længere i forhold til at styrke nævnenes autoritet over for boligretten.

I dag ser LLO alt for mange eksempler på, at udlejere – selv i små sager, de taber i nævnet – rutinemæssigt anker afgørelsen til boligretten.

Boligretssager er væsentligt dyrere, og bevisbyrden er anderledes: Fra at det er huslejenævnet, som sørger for sagens oplysning, er det i stedet parterne, som skal løfte bevisbyrden ved domstolen.

Det er oftest udlejer, som råder over langt mere information, og typisk vælger at sammenligne med de dyreste boliger i deres portefølje eller ”bytte” sammenligningslejemål med andre store udlejere.

Som reglerne er i dag, har udlejerne en strukturel fordel ved at anke sagerne. Det skaber store forsinkelser, belaster domstolene og udsætter lejerne for både usikkerhed og økonomisk pres.

Derfor opfordrer LLO fortsat til, at nævnsafgørelser vægtes højere i boligretten, så man undgår, at simple og afklarede sager trækkes i langdrag. Eller at man sikrer, at huslejenævnsafgørelser i højere grad afgøres efter beregning i stedet for efter skøn.

Øget kompetenceudvikling kræver reelle ressourcer

LLO bakker op om aftalens fokus på kompetenceudvikling, men understreger, at kommunerne fremover må prioritere området langt højere, hvis målet om hurtigere og mere kvalificerede afgørelser skal indfries. Flere sekretariatsmedarbejdere og bedre uddannelse af nævnsmedlemmer er helt nødvendigt.

 

Gratis webinarer om lejeret styrker viden i nævnene

Som led i LLO’s indsats for at styrke viden på området udsender LLO et nyhedsbrev om domme og afgørelser og tilbyder en række populære og gratis webinarer – blandt andet Nyheder i lejeretten - især målrettet til nævnsmedlemmer. Kursuskatalog og tilmelding kan ske fra januar 2026 på www.llo.dk/kurser.

Tilmeld dig LLO's nyhedsbreve om bl.a. Lejeret, domme og afgørelser her: https://llo.peytzmail.com/f/profile/tilmeldingsformular

Nyhedsbrevet LLO Lejeret handler om nye domme og afgørelser i huslejenævn og boligretten. Det udkommer cirka en gang månedligt. Få ny besked om næste gratis webinar ved at tilmelde dig LLO Kurser. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Årets sidste kursus er mandag den 15/12-2025: Kvartalsopsamling: Nyheder i lejeretten – domme, lovgivning og praksis samlet

 KURSER OG WEBINARER – 2026

Dato

 

09.01.2026

Gratis Webinar - Nyheder i Lejeretten

13.01.2026

Gratis Medlemswebinar (Fraflytning)

29.01.2026

Webinar om stiftelse af beboerrepræsentationer

06.02.2026

Gratis Webinar - Nyheder i Lejeretten – nyt om domme og afgørelser

19.02.2026

Gratis webinar - Hvad kan LLO gøre for almene lejere?

23.02.2026

Webinar målrettet beboerrepræsentationer i uregulerede kommuner

25.02.2026

Gratis Medlemswebinar (Skimmelsvamp)

06.03.2026

Gratis Webinar - Nyheder i Lejeretten – nyt om domme og afgørelser

11.03.2026

Gratis webinar - Husorden

17.03.2026

Gratis Medlemswebinar (Betaler jeg for meget i husleje?)

26.03.2026

Gratis webinar – Nyheder i Lejeretten – kvartalsopsamling m. diplom

10.04.2026

Gratis Webinar - Nyheder i Lejeretten – nyt om domme og afgørelser

14.04.2026

Gratis alment webinar (Den almene organisations opbygning)

18.04.2026

Beboerrepræsentationskursus (fysisk)

21.04.2026

Gratis Medlemswebinar (Fraflytning)

25.04.2026

Nævnskonference

12.05.2026

Alment webinar (Hverdagen i den almene afdeling)

15.05.2026

Gratis Webinar - Nyheder i Lejeretten – nyt om domme og afgørelser

19.05.2026

Gratis Webinar målrettet Beboerrepræsentationer i nyere ejendomme

26.05.2026

Gratis Medlemswebinar – (forbrugsregnskaber)

 

 

30.05.2026

Introduktion til foreningsret - mødeledelse (Hybridmøde)

04.06.2026

Gratis Webinar - Nyheder i Lejeretten – nyt om domme og afgørelser

16.06.2026

Gratis Medlemswebinar (Når du skal flytte)

25.06.2026

Gratis webinar – Nyheder i Lejeretten – kvartalsopsamling m. diplom

14.08.2026

Gratis Webinar - Nyheder i Lejeretten – nyt om domme og afgørelser

18.08.2026

Gratis Medlemswebinar (Din første lejebolig)

22.08.2026

Ny i Nævn fysisk konference

25.08.2026

Gratis webinar målrettet Beboerrepræsentationer i OMK-ejendomme

04.09.2026

Gratis Webinar - Nyheder i Lejeretten – nyt om domme og afgørelser

08.09.2026

Gratis Medlemswebinar (Betaler jeg for meget i husleje?)

15.09.2026

Gratis webinar – Nyheder i Lejeretten – kvartalsopsamling m. diplom

22.09.2026

Gratis webinar Alment (Hvad kan LLO gøre for jer?)

29.09.2026

Gratis Webinar målrettet Beboerrepræsentationer

02.10.2026

Gratis Webinar - Nyheder i Lejeretten

06.10.2026

Gratis webinar alment (Regnskabsforståelse – forstå afdelingens regnskab)

08.10.2026

Gratis Medlemswebinar (Huslejestigninger/fokus på OMK)

22.10.2026

Gratis webinar målrettet beboerrepræsentationer - Sådan gør du indsigelse

06.11.2026

Gratis Webinar - Nyheder i Lejeretten

10.11.2026

Gratis webinar målrettet beboerrepræsentationer - Kræv vedligeholdelse

17.11.2026

Gratis Medlemswebinar (Betaler jeg for meget i husleje?)

24.11.2026

Gratis webinar – Nyheder i Lejeretten – kvartalsopsamling m. diplom

04.12.2026

Gratis Webinar - Nyheder i Lejeretten

08.12.2026

Gratis Medlemswebinar (Når du skal flytte)

Tilmelding kan ske efter den 1/1-2026 via www.llo.dk/kurser (forbehold for ændringer i datoer)

Rød By Illustration med logo

Om forfatteren

Se artikler af LLO

Back to top