LLO: Nej, Cepos. Højere huslejer løser ikke boligkrisen
Vil Cepos nu have et lejeboligmarked uden almene boliger, uden huslejeregulering og uden individuel boligstøtte?
Regeringen har med bred opbakning i Folketinget besluttet, at der skal bygges flere almene boliger. Formålet er at tilvejebringe flere betalelige boliger i byerne. Det styrker sammenhængskraften, hæmmer segregering og sikrer blandede byer med plads til både unge og almindelige lønmodtagere.
Almene boliger er betalelige boliger, fordi de er omfattet af en huslejeregulering. Huslejen er lig med udgifterne plus diverse henlæggelser. Det betyder, at huslejen er langt under markedslejen. Dermed er almene boliger til at betale for folk med lav- og mellemindkomster.
Hvis man fjernede huslejereguleringen, ville en almen lejebolig i København koste cirka 41.000 kr. mere i årlig husleje, mens en ældre privat lejebolig ville koste cirka 37.100 kr. mere i årlig leje. Det har vismændene dokumenteret i DØR-rapporten fra 2023.
Men huslejeregulering hører ifølge analysechef i Cepos, Otto Brøns-Petersen, ikke til ”de mest effektive redskaber”, fordi det ikke nødvendigvis kommer dem med lave indkomster til gode (Børsen, 22.9.2026, online 21.9).
Det er desværre en gammelkendt kommentar. Den leder læseren og debatten på vildspor.
Analyserne viser nemlig, at det først og fremmest er lavindkomsterne, der får gavn af huslejereguleringen. De får den største andel af reguleringsgevinsterne, og reguleringsgevinsten betyder relativt mest for dem. De få højindkomster, der bor i huslejeregulerede boliger, får en ganske pæn reguleringsgevinst, men slet ikke noget, der står på mål med de gevinster, som højindkomsterne scorer på skattesubsidierne i ejerboligsektoren i form af en kunstigt nedsat ejendomsværdibeskatning og skattefri avancer ved salg. Har analysechefen glemt alt det, kan han bare se i vismændenes DØR-rapporter fra 2023 og 2019.
Cepos har tidligere peget på boligstøtte som alternativ til huslejeregulering (Børsen, 16.5.2025). Nu kritiserer de regeringens relativt beskedne forslag om øget boligstøtte. Det vil ifølge Cepos føre til ”større mismatch og højere boligpriser”. Hvad vil Cepos? Regulering eller individuel boligstøtte eller ingen af delene?
De eneste i Danmark, der går glip af en reguleringsgevinst eller et skattesubsidie, er lejerne i de ”frie” markedslejeboliger, dvs. boliger uden huslejeregulering. Det er netop den type lejeboliger, som Cepos og Liberal Alliance gerne vil have flere af. Lejen er skyhøj, så høj, at lavindkomsterne, selv med vore dages regler for individuel boligstøtte, ikke kan bo der. Er det mon sådan, at lejerne går forgæves til Cepos, hvis de vil have en forbedret individuel boligstøtte, så de kan bo i de dyre markedslejeboliger?
Almene boliger er ikke bare mere betalelige boliger. Det er også boliger med beboerdemokrati, modsat privat udlejning. Beboerne godkender budgettet for det kommende års husleje på det årlige beboermøde. Der er ingen aktionærer, hverken indenlands eller udenlands, der skal tjene på boligerne. Tværtimod er der tale om en demokratisering, der understøtter vores demokratiske samfundsmodel, og som tilbyder boligtagerne indflydelse og engagement.
Det er godt for arbejdsmarkedet, at befolkningen engageres i deres daglige liv. Samtidig betyder huslejeregulering, at samspilsproblemet med offentlige ydelser (understøttelse, børnetilskud, pension, boligstøtte) minimeres. Det er godt for arbejdsudbuddet.
Der er således mange gode grunde til at fremme nybyggeri af almene boliger.