Ingen skal presses ud af deres boliger på grund af tvungne forbedringer, mener LLO, der sammen med to lejere havde foretræde for Folketingets Boligudvalg for at sætte fokus på en stigende tendens: At lejere bliver ”forbedret” ud af deres hjem.
Hvis du som boligejer vil have nyt køkken, bestemmer du selv, om du har tid og råd. Som lejer bestemmer du ikke – det gør din udlejer. Og hvis udlejeren vælger en dyr løsning, kan det føre til meget store huslejestigninger og i sidste ende en fraflytning.
Claus Højte, direktør i LLO Hovedstaden, og chefjurist i LLO Anders Svendsen, havde inviteret to lejere med til foretræde for Folketingets Boligudvalg i december. Her fortalte lejerne blandt andet om en beboer, der blev varslet en huslejestigning på 5.000 kr. om måneden på grund af forbedringer. Hun endte med at flytte. Det er en virkelighed, som mange lejere lever med, og som reglerne ikke beskytter imod.
LEJERE PRESSES UD
”Tidligere så vi, at udlejere i det mindste ventede med store moderniseringer, til lejerne selv flyttede. Nu bliver også de eksisterende lejere forsøgt presset ud”, forklarer Anders Svendsen, chefjurist i LLO.
”Samtidig er der ingen krav om genhusning under moderniseringsperioden, hvis lejemålet bliver ubeboeligt under arbejdet. Lejeren skal selv finde en midlertidig bolig – måske på et vandrehjem eller hotel – alt imens børnene stadig skal i skole, og hverdagen skal fortsætte”.
UKLARE REGLER
Nogle vil måske indvende, at lejerne har krav på en permanent erstatningsbolig, og at ejendommen selvfølgelig skal vedligeholdes. Men reglerne om erstatningsboliger er desværre meget elastiske: En erstatningsbolig skal have passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr og til en leje, der efter fradrag af eventuel boligstøtte ikke afviger væsentligt fra den hidtidige leje.
”Passende størrelse” betyder, at boligen enten har samme antal værelser som lejeren havde før, eller ét værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer. Men hvad er ”passende” i juridisk forstand?
”En enlig lejer kan fx blive tvunget fra en fireværelses lejlighed til en toværelses – men til samme husleje. De juridiske forarbejder gør os ikke meget klogere; det afhænger blot af en såkaldt konkret vurdering”, forklarer chefjuristen.
I uregulerede kommuner og i ejendomme med færre end seks boliger er der slet ikke krav om erstatningsboliger.
NEJ TIL DYRE FORBEDRINGER
Lejerne betaler allerede for vedligeholdelse via huslejen. Vedligeholdelse i sig selv medfører ikke huslejestigninger, så ingen skal presses ud boligen på grund af det, mener LLO. En forbedringsforhøjelse derimod betyder, at udlejeren tilføjer noget nyt og dyrere til en eksisterende aftale, hvilket fører til huslejestigninger.
”Vi har brug for at prikke hul på myten om, at lejerne har en stor sikkerhed med de nuværende regler. Sådan opleves det ikke. Lejerne er bange for at få udlejeren indenfor dørene. Hvis udlejeren får ”gode idéer”, kan de meget vel blive de næste, der mødes af huslejestigninger på 5.000 kr. om måneden”, forklarer Anders Svendsen.
”Det er ikke rimeligt, at lejere skal opleve den utryghed. Vi har behov for regler, der giver alle lejere ret til at modsætte sig dyre forbedringsarbejder”, siger chefjuristen, der dog understreger, at udlejer fortsat skal kunne bestemme, at der skal udføres vedligeholdelsesarbejde.