Skip to main content

Mere indflydelse!

Afdelingsbestyrelsen i almene boligafdelinger efterlyser mere indflydelse til beboerne, viser en LLO-undersøgelse.

 

Ny LLO undersøgelse viser, at de almene afdelinger, der er medlem af LLO, efterlyser mere indflydelse til beboerne i den enkelte boligafdeling.

600.000 almene boliger og 7.000 afdelinger

Der er i Danmark 611.144 almene udlejningsboliger. De drives af ca. 750 almene boligorganisationer (tidligere kaldt almene boligselskaber). Hver almen boligorganisation i en kommune kan bestå af en eller flere afdelinger. En afdeling er en lokal bebyggelse med fx 20 til 1000 lejligheder i hver. Der er i alt ca. 7.700 almene afdelinger. I hver afdeling vælger beboerne en afdelingsbestyrelse. Denne forbereder de beslutninger, der skal tages af beboerne på det årlige beboermøde (afdelingsmødet). Sædvanligvis sker dette ved, at afdelingsbestyrelsen forhandler om det af boligorganisationens (udlejeren)/administrator fremlagte oplæg til beslutning. På det årlige afdelingsmøde vedtager beboerne herefter budget og husleje næste år, vedligeholdelsesplan og meget andet. Altsammen efter indstilling fra afdelingsbestyrelsen.

LLO spurgte afdelingsformændene

LLO har spurgt afdelingsformanden for en række afdelingsbestyrelser om deres vurdering af deres indflydelse og deres samarbejde med udlejeren og med LLO. Hvad bør LLO opprioritere/ nedprioritere. Lad det være sagt med det samme: Undersøgelsen er en pilottest på holdningen hos afdelingsformændene i den almene sektor. Den er ikke repræsentativ, dels fordi LLO ikke har adgang til at spørge et repræsentativt udvalg, og dels fordi undersøgelsen kun kunne realiseres blandt de afdelinger, der er tilknyttet LLO. Vi bad nogle af de lokale lejerforeninger, der er medlem af LLO, om at udsende spørgeskemaet til de almene afdelinger, der er tilknyttet den lokale lejerorganisation. I alt blev der udsendt ca. 60 digitale spørgeskemaer, som kunne besvares anonymt. Vi modtog 19 besvarelser. De fleste fra afdelinger med 100 til 200 lejemål.

Tilfredshed omkring budgettet (huslejen)

Generelt vurderes samarbejdet med boligorganisation/ administrator pænt tilfredsstillende, når det gælder beslutninger om budgettet (huslejen). Kun 13 pct. angiver, at de mener, at de ikke har haft nogen indflydelse og næsten alle, der havde fået rådgivning fra LLO herom (50 pct.), var tilfredse hermed. Ingen mener, at denne type af rådgivning skal nedprioriteres af LLO, tværtimod. Der er en høj grad af enighed mellem afdelingsbestyrelse og boligorganisation/administrator om henlæggelser til tab ved fraflytning, medens man kun var nogenlunde enige om vedligeholdelsesplanen. Alligevel angiver 60 pct., at de har haft en høj eller nogenlunde indflydelse på beslutningen om vedligeholdelsesplanen. Også her anbefaler man, at LLO opprioriterer rådgivning herom.

Der er et stort behov for rådgivning om støtte fra Landsbyggefonden. Landbyggefonden støtter økonomisk forbedring og vedligeholdelsesarbejder i bebyggelser med særligt behov herfor.

Ringe indflydelse

En stor del af afdelingsformændene angiver, at afdelingsbestyrelsen ikke har haft reel indflydelse på brugen af anvisningsretten i bebyggelsen (der er ingen formel indflydelse for afdelingen, red.), og en stor del af afdelingsformændene angiver, at man ligeledes har haft ingen eller ringe reel indflydelse på ansættelse/ afskedigelser af vicevært mv. Der er heller ikke her i loven formel indflydelse, men måske kunne man have håbet på en vis reel indflydelse af mere uformel karakter.

Vi har også spurgt om afdelingsformændenes holdning til LLO’s politiske krav, når det gælder den almene sektor. Når der ses bort fra, at en tredjedel af respondenterne har valgt at svare ”ved ikke”, så er der blandt dem, der har svaret, stor tilslutning til høj prioritet for krav om ret til at vælge administrator i den almene familie. Endvidere er der stor tilslutning til, at boligorganisationen som en pligt viser sammenlignelige udgifter ved fremlæggelse af budget, at den har pligt til at godkende sekretariatsaftaler med LLO, når de er vedtaget på et afdelingsmøde og herefter ved urafstemning, ret til at beboerklagenævnet kan nedsætte lejen ved mangler, mulighed for at boligsøgende kan se deres plads på ventelisten, afskaffelse af overrullingsretten for boligorganisationen, og at udgifter som følge af fejl i administrationen skal pålægges alle afdelinger. Det undrer ikke, at der er stor tilslutning hertil. Det er vel en af grundene til, at man er medlem af LLO.

LLO og partierne

Når det gælder initiativtageren til ændringer i det almene regelsæt er de fleste klar over, at det var lobbyvirksomhed fra LLO, der medførte, at vi fik lejerflertal i organisationsbestyrelserne, beboerklagenævn og obligatoriske ind- og fraflytningsrapporter i den almene sektor. Omvendt var det et eller flere af Folketingets partier, der fandt på ideen om salg af almene boliger, og at en del af huslejen skal gå i Landsbyggefonden, når lånene er udamortiseret. BL anses af mange for at stå bag indførelsen af råderet for beboeren og indførsel af regler om fleksibel udlejning.

Alt i alt en interessant pilotundersøgelse, som vi gerne vil gøre bredere og mere dækkende næste gang.

 

Om forfatteren

Jesper Larsen

Tidligere cheføkonom i LLO

Back to top