Skip to main content

Nyt, nyt, nyt – eller hvad?

Der er mange måder at indrette sig på i hverdagen for dem, der ikke er interesseret i at binde penge i ting, biler og fast ejendom. Eller som ganske enkelt ikke ønsker at eje mange ting. Her er nogle af mulighederne for deleordninger, leje og genbrug.

Da vi forsigtigt genåbnede Danmark, efter første omgang med nedlukning forårsaget af den unævnelige virus, lød det mange steder fra, at ”nu skulle vi vise samfundssind og svinge dankortet, så der igen kunne komme gang i hjulene og samfundsøkonomien”. Samtidig var der andre, som var mere tilbageholdende, da vi efterhånden er blevet meget bevidste om, at vores kære planet og klimaet har det svært med vores høje forbrug. Flere luftede endda, at det måske var et vink med en vognstang om, at vi skulle til at lægge vores liv og vores forbrug om til en mere bæredygtig livsstil, hvor klimaaftrykket reduceres.

Måske var du én af dem? Det kan også være, at du bare har et ønske om ikke at eje så mange ting? Så læs med her.

Musik og film

I mange år har dét at købe nyt og eje ting været forbundet med status. Den rigtige bil, en bolig på den rigtige adresse og tøj i de rigtige mærker viser omgivelserne, at du tjener godt og ikke mangler noget. Tendensen går dog lidt i en anden retning, hvor flere og flere ser idéen i at deles om tingene med andre.

Efterhånden kan du leje dig til det meste, og som supplement hertil tegne abonnement på dét, du bruger i hverdagen. Et godt eksempel herpå er musik og film. Hvor mange af os har ikke en større samling cd’er stående (count me in!), fra dengang, hvor du simpelthen bare måtte eje dén sang, som radioen eller diskotekerne spillede konstant, og der så typisk fulgte et helt album med?

I dag kan du streame dig til det meste musik online, og har du en telefon af nyere dato, kan du endda have musikken med dig på farten – hvor det før i tiden krævede en walkman eller en discman. Da jeg var barn i 1980’erne og mange år frem, havde butikker med udlejning af videofilm (og senere dvd’er) kronede dage, og dét koncept har streaming efterhånden også fået taget livet af.

Der er i det hele taget mange måder at indrette sig på i hverdagen for de af os, som ikke er interesseret i at binde vores penge i ting, biler og fast ejendom, eller som ganske enkelt ikke ønsker at eje mange ting.

Fra ejerbolig til lejebolig

Artiklen her er ikke fyldestgørende, men er snarere tænkt som inspiration til, hvad der er af muligheder. Jeg har taget udgangspunkt i min egen hverdag, og dét, som fungerer for min familie og jeg, giver ikke nødvendigvis mening for dig.

I starten af 2007 købte min mand og jeg en ejerlejlighed på Amager. Det var på det værst tænkelige tidspunkt - lige inden finanskrisen - og et par år efter, da vi stod foran familieforøgelse og gerne ville sælge og flytte til noget større, var værdien af lejligheden reduceret til ca. halvdelen af, hvad vi selv havde købt den til. Vi havde derfor valget mellem at sælge lejligheden med et større økonomisk tab, eller rykke tættere sammen på de kvadratmeter, vi havde til rådighed. Vi valgte det sidste, og i 2014 lykkedes det os at få solgt lejligheden til samme pris, som vi selv havde givet. Ingen af os glemmer dog følelsen af at være bundet til en bolig. Siden da har vi så boet til leje – det giver mening for os, da vi gerne vil have friheden til måske at flytte videre en dag, og samtidig er der andre, som står for at vedligeholde ejendommen m.m.

Delebilsordning

I min hverdag er jeg så privilegeret, at jeg ikke har behov for en bil, da jeg arbejder blot 2 kilometer fra, hvor jeg bor. Jeg vil dog gerne have muligheden for en bil af og til, hvorfor en delebilsordning er oplagt. Der findes flere forskellige ordninger over hele landet, og ofte er modellen nogenlunde den samme: Min familie og jeg benytter f.eks. en ordning, hvor vi betaler et beskedent, månedligt abonnement, og derudover betaler vi så for forbrug af bil – enten pr. km eller pr. time, alternativt en kombination af de to. Vi sparer derved omkostninger til benzin, forsikring, vægtafgift, parkering og værkstedsregninger, og samtidig har flere af delebilsordningerne både små og større biler at vælge imellem.

Når vi cykler rundt i det daglige, kører vi på genbrugscykler, som er sat i stand af en lokal cykelhandler, som samtidig støtter et udviklingsprojekt i Afrika via deres indtjening her i Danmark. Hvis vi ikke havde behov for at eje cyklerne selv, ville det også være muligt at leje dem, hvor flere af ordningerne endda tilbyder, at hvis cyklen går i stykker, kommer de ud og udfører service på stedet.

Briller til leje

Jeg bruger briller, som jeg har købt og betalt, men efterfølgende er jeg blevet opmærksom på, at flere af de større optikerkæder tilbyder, at du kan leje dine briller hos dem, og hvor de så skifter glassene ud, når og hvis din styrke forandrer sig – dét skal jeg klart se nærmere på, når mit syn ændrer sig, og det er tid til at skifte briller eller glas ud.

En anden måde, hvorpå du kan minimere din mængde af ejendele og ting samt forsøge at reducere dit klimaaftryk på er ved ikke at købe nyt tøj. Ifølge Miljøstyrelsen går der 1.400 liter vand bare til fremstillingen af én t-shirt samtidig med, at der anvendes forskellige kemikalier undervejs. ”Men hvad gør jeg så?”, tænker du måske. Godt nok er der sket meget med dresscoden i en mere afslappet retning på diverse arbejdspladser de sidste par år, men det er alligevel de færreste virksomheder, hvor du får lov at gå nøgen rundt.

Genbrugstøj i køb og bytte

Enten kan du købe dit tøj i én af de mange genbrugsbutikker landet over, hvor der både er penge at spare OG gode formål at støtte. Alternativt er der efterhånden flere muligheder for at frekventere steder, hvor du kan bytte dit aflagte tøj med andre. Konceptet her er typisk noget i retning af, at du for et månedligt abonnement kan komme, så ofte du vil og aflevere dit aflagte tøj og dine fejlkøb, og du får så x point pr. stykke tøj, som du frit kan bruge til at bytte dig til de andre brugeres indleverede tøj. For mig fungerer sidstnævnte løsning perfekt, idet jeg ikke har behov for at fylde mere tøj ind i mit allerede bugnende tøjskab, men alligevel gerne vil have skiftet lidt ud af og til. Samtidig kan jeg, hvis jeg skal bruge et stykke tøj til en særlig lejlighed, bytte mig til det og returnere det igen efter brug.

Møbler

Genbrug, ikke kun af tøj, er også en mulighed, hvis du ikke har behov for, at de ting, du har i dit hjem, nødvendigvis skal være nye – så er du samtidig med til at reducere dit klimaaftryk ved ikke at være med til at holde efterspørgslen på og derved produktionen af nye ting oppe. På blandt andet Facebook findes mange grupper, hvor man kan bytte, købe, sælge og bortgive brugte ting såsom møbler og ting til hjemmet, ligesom f.eks. www.dba.dk er et udbredt sted for køb og salg heraf.

Mulighederne for deleordninger, genbrug og dét ikke at eje er i det hele taget mange, og jeg tror, at tendensen vil vare ved fremadrettet - især i takt med, at fokus på klima og miljø er stigende.

Om forfatteren

Henriette Grage

Henriette Grage er medlemsrådgiver i LLO Hovedstaden og akademiuddannet i finansiel rådgivning.

Back to top