PM / Efter EU-dom: Lejere ønsker mere forebyggelse i udsatte områder
Lejernes LO opfordrer politikerne til at prioritere mere forebyggelse og en langt stærkere boligsocial indsats i udsatte boligområder. Nedrivninger af boliger i de større byer og frasalg til dyre lejeboliger er ikke en god løsning. EU-Domstolen sender sag retur til landsretten.
En central del af den danske parallelsamfundslovgivning kan udgøre direkte diskrimination baseret på etnicitet, fastslår EU-Domstolen i ny dom.
Danmarks største lejerorganisation Lejernes LO opfordrer politikerne til at prioritere mere forebyggelse og en langt stærkere boligsocial indsats i udsatte boligområder.
”De sociale problemer i boligområder skal løses via en helhedsindsats, der styrker uddannelse og arbejde blandt udsatte beboere. Blandt andet skal vi sikre børnene en god skolegang og gode institutioner. Vi har brug for mere forebyggelse i stedet for nedrivning af boliger i de større byer og frasalg til private investorer, der udlejer til en skyhøj leje”, siger Helene Toxværd, landsformand i LLO Danmark.
Parallelsamfundslovgivningen anvender begrebet ”ikke-vestlig” oprindelse som et afgørende kriterium for, hvilke boligområder der underlægges tvangsmæssige udviklingsplaner. Det kan bl.a. være nedrivninger eller tvangssalg. EU-Domstolen har i dag vurderet, at der kan foreligge en direkte eller indirekte forskelsbehandling af de lejere, som er ramt af parallelsamfundspakken. Hvis det er tilfældet, er det forbudt efter EU’s regler om ligebehandling.
Dommen følger i store træk generaladvokatens indstilling, dog med den vigtige forskel, at EU-Domstolen lader Østre Landsret foretage den endelige vurdering ud fra kriterier oplistet af EU-Domstolen. Det følger den almindelige procedure i lignende sager, hvor EU-Domstolen foretager en indledende vurdering. Selvom skønnet nu skal laves af Østre Landsret, fremhæver EU-Domstolen i dommen, hvad der kan og ikke kan bruges som vigtige elementer i skønnet (se yderligere i faktaboks nedenfor).
Nedrivning eller frasalg?
En række almene boligselskaber har som følge af ghettoloven enten nedrevet eller frasolgt familieboliger, hvorved folk er blevet tvunget til at flytte. Det drejer sig om Mjølnerparken i København, Ringparken i Slagelse, Vollsmose på Fyn, Gellerupparken/Toveshøj ved Brabrand og Bispehaven i Aarhus og flere andre.
Da sagen om Mjølnerparken kom for Østre Landsret, endte det med, at landsretten sendte to spørgsmål til EU-Domstolen: Kan begrebet ’etnisk oprindelse’ fortolkes sådan, at det omfatter ’indvandrere og deres efterkommere fra ikke-vestlige lande’?
Og hvis ja: Udgør den danske ordning – ghettoloven – direkte eller indirekte forskelsbehandling i forhold til EU-direktivet?
Nu er sagen sendt tilbage til Østre Landsret, som selv skal besvare spørgsmålene ud fra de spor, som EU-Domstolen har lagt ud i den nye dom.
Solgt til dyre, private lejeboliger
I København endte almene boliger i Mjølnerparken med at blive frasolgt og omdannet til dyre, private lejeboliger, der i dag lejes ud til det dobbelte af, hvad en almen bolig koster per måned. Her bor bl.a. unge fra Spanien, Italien og Frankrig.
Boligselskabet Bo-Vita har lavet udviklingsplanen, der har medført frasalg af halvdelen af Mjølnerparkens almene boliger. Inden frasalget blev boligerne moderniseret med støtte fra Landsbyggefonden.
For at modvirke ”parallelsamfund” valgte boligselskabet samtidig at benytte lovgivningen til at opsige flere hundrede almene lejere, der måtte flytte. I stedet blev deres boliger solgt til private investorer i NREP, der har omdannet boligerne til privat udlejning.
”Nu udlejes de nye private lejemål til det dobbelte af de moderniserede almene boliger – cirka 16.000 kr. plus forbrug. Jeg kan godt forstå, at beboerne i Mjølnerparken – og de mennesker, der blev tvunget til at flytte – er godt knotne”, siger direktør i LLO Hovedstaden, Claus Højte.
Østre Landsret afgjorde i december 2021, at beboerne havde en retlig interesse, og at ministeriet kunne sagsøges.
Få dage efter Østre Landsrets dom offentliggjorde Bo-Vita, at boligselskabet havde indgået en salgsaftale med NREP, der købte to gårde i Mjølnerparken.
Hvad er et "Parallelsamfund"?
Ved et parallelsamfund forstås ifølge loven et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent, og hvor mindst to af følgende fire kriterier desuden er opfyldt vedrørende antallet af beboere, der A) er straffede, B) er uden uddannelse, C) er arbejdsløse og D) har en lav indkomst.
Juridisk vurdering af dommen
EU-Domstolen har nu sendt sagen retur til landsretten. Konkret skal Østre Landsret nu vurdere:
1. Om “indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande” i praksis fungerer som et etnisk kriterium.
2. Om ”[parallelsamfundsloven, red.] har til følge, at alle beboerne i disse områder undergives en ringere behandling end beboere i tilsvarende boligområder, men hvor andelen af »indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande« ikke overstiger 50 procent.
Hvis der kan svares ja til begge spørgsmål, må Østre Landsret konkludere, at lovgivningen udgør direkte diskrimination i strid med EU’s regler om etnisk ligebehandling. Selv hvis dette ikke er tilfældet, kan der stadigvæk være tale om indirekte diskrimination, som det også bliver op til Østre Landsret at vurdere.
Med dagens afgørelse er det ifølge LLO meget sandsynligt, at Østre Landsret finder, at Parallelsamfundspakken strider mod EU-lovgivningen. Det har betydning for muligheden for godtgørelse og eventuel erstatning til de lejere, der er blevet berørt af loven. Det vil under alle omstændigheder skulle afgøres efterfølgende af de danske domstole.
Spørgsmål til ovenstående juridiske vurdering kontakt chefjurist i LLO, Anders Svendsen: asv@llo.dk
Om forfatteren