Skip to main content

Politik: Ny boligordfører for de Radikale

Radikale Venstre har rokeret på ordførerposterne efter Jens Rohde’s farvel til partiet og dermed posten som boligordfører m.m. Ny boligordfører blev Samira Nawa. Hun præsenterer sig selv sådan:

”Jeg er mor, jeg er barn af flygtninge, jeg er to-sproget, jeg er muslim, jeg er økonom og jeg er rødhåret. Ja, jeg tilhører faktisk rigtig mange fællesskaber, men i sidste ende kan alle disse fællesskaber rummes i ét – nemlig det danske”.

Hun går ind for at afskaffe 24-års reglen, kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, ”der er med til at frarøve udsatte børn og unge et trygt liv”. Og så går hun ind for at modtage mindst 1.000 kvoteflygtninge om året.

Samira Nawa er også beskæftigelsesordfører og ligestillingsordfører. Hun er opstillet i Københavns Storkreds, Nørrebrokredsen.

Med Samira Nawa som ny boligordfører har både de Radikale, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF fået nye boligordførere på kun fire måneder.

 

Om forfatteren

Kjeld Hammer

Redaktør på Vi Lejere.

Back to top