PRM // KV25: Lejere i 20 kommuner er sat på B-holdet
Stor forskel på beskyttelsen af lejere i 98 danske kommuner. LLO efterlyser kommunalpolitikere, der tør sikre lejerne bedre rettigheder.
I 78 danske kommuner har politikerne valgt at sikre lejerne bedre huslejebeskyttelse og flere rettigheder, mens lejerne i omkring 20 danske kommuner er sat på B-holdet. Kommunalbestyrelserne i de uregulerede kommuner har mulighed for at sikre borgerne flere rettigheder ved at være regulerede – ligesom nabokommunerne. Men det ved meget få borgere i kommunerne.
Det vil Lejernes Landsorganisation (LLO) gerne ændre på.
”Kommunalpolitikerne i de 20 kommuner kunne vælge at sikre lejerne bedre vilkår og beskyttelse. I stedet er lejerne sat på B-holdet. Det har politikerne – og vælgerne – en gylden mulighed for at lave om på ved kommunalvalget i november. Lejerne i de kommuner bør spørge deres lokale politikere: Hvorfor er vi sat på B-holdet,” siger Helene Toxværd, landsformand for Lejernes Landsorganisation (LLO).
LLO undrer sig over, at omkring 20 kommuner stadig er uregulerede – herunder store kommuner som Herning. Derfor udsender LLO i anledning af kommunalvalget 18. november et nyt notat og spørger samtidig borgmestre og kandidater i de uregulerede kommuner, hvorfor de ikke vil sikre deres lejere flere rettigheder.
Chefjurist i LLO, Anders Svendsen, er forfatter til et nyt notat om forskellen på at være reguleret og ureguleret kommune.
”Mange ved ikke, at lejerbeskyttelsen er forskellig – alt afhængig af, hvilken kommune, man bor i. Det vil vi i LLO gerne opklare for befolkningen frem mod kommunalvalget. Alle bør vide, at lejerne har bedre huslejebeskyttelse og bedre rettigheder i regulerede kommuner”, forklarer han.
FAKTA
Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, om kommunen skal være reguleret og dermed sikre lejerne bedre beskyttelse og flere rettigheder. Når en kommune er ureguleret, betyder det:
- At lejerbeskyttelsen er ringere
- At huslejen kan stige hurtigere
- At udgifter til vedligeholdelse lettere kan skubbes over på lejerne
Se de 20 kommuner nedenfor samt i vedlagte Notat om forskellen på at være reguleret og ureguleret kommune.
Kontakt for yderligere information og interviews:
Landsformand for LLO: Helene Toxværd
Chefjurist i LLO: Anders Svendsen
Begge træffes via pressetelefon: 33 86 09 21 / www.llo.dk/presse/
LLO’s formand for lokalafdelinger finder du via llo.dk under menuen Lokalafdelinger
FAKTA
Politikerne bestemmer dine lejerrettigheder
Hvis politikerne i et byråd ønsker at blive reguleret og sikre lejerne flere rettigheder, skal de vedtage at reglerne om boligregulering gælder i kommunen. Det har eksempelvis politikerne i Fanø Byråd netop besluttet i maj 2025. Kilde: https://www.statstidende.dk/messages/S19052025-307
20 uregulerede kommuner per 7. juli 2025
1. Billund. 2. Fredensborg. 3. Greve. 4. Herning. 5. Holstebro. 6. Ikast-Brande. 7. Lemvig. 8. Langeland. 9. Læsø. 10. Mariagerfjord. 11. Rebild. 12. Ringkøbing-Skjern. 13. Samsø. 14. Solrød. 15. Struer. 16. Thisted. 17. Tønder. 18. Varde. 19. Vesthimmerland. 20. Ærø.
Sammenligning af rettigheder i regulerede og uregulerede kommuner
|
Emne |
Regulerede kommuner |
Uregulerede kommuner |
|
Huslejefastsættelse |
Omkostningsbestemt, jf. §§ 19, 24 og 25 |
Det lejedes værdi, jf. § 42 Hvert 2. år, hvis lejen er væsentligt under det lejedes værdi. |
|
Lejeregulering |
Kun ved dokumenterede udgiftsændringer, jf. § 23 |
Det lejedes værdi. |
|
Småhuse (ejendomme med 1–6 beboelseslejligheder) |
Fastsættes ved sammenligning med lejemål omfattet af omkostningsbestemt leje. |
Det lejedes værdi. |
|
Vedligeholdelse |
Begrænset hvilken pligt til vedligeholdelse, der kan aftales i lejekontrakten (for store ejendomme). Krav om rullende 10-års vedligeholdelsesplaner. |
Ingen begrænsning af muligheden for at aftale at lejer overtager vedligeholdelsespligten. Ingen pligt til vedligeholdelsesplaner eller hensættelser. |
|
Forbedringsforhøjelser |
Pligt til at hensætte beløb til ejendommens vedligeholdelse i Grundejernes Investeringsfond. Særlige krav til varslingsregler samt krav om erstatningsboliger ved dyre forbedringsarbejder. |
Varslingsregler i praksis ligegyldige, da lejen kan varsles op med henvisning til det lejedes værdi. Intet krav om erstatningsbolig. |
|
Opsigelsesbeskyttelse |
Samme formelle beskyttelse, men større reel beskyttelse, da lejer har et større værn imod lejeforhøjelser, og dermed imod ændringer af lejevilkår. |
Samme formelle beskyttelse, men større muligheder for at ændre kontraktens vilkår, så lejer bliver nødt til at flytte. Fx ved store huslejestigninger. |
|
Kollektive rettigheder |
Beboerrepræsentation har større kompetence til samlet at varetage lejernes interesser. Forbud imod mere byrdefulde vilkår blandt lejerne. |
Begrænset kompetence til beboerrepræsentationer. Intet forbud imod mere byrdefulde vilkår. |
Om forfatteren