Skatteaftalen koster mest for lejerne
Denne særlige rabat på ejendomsværdiskatten fremmer opsplitningen af befolkningen i særlige boligkvarterer. Det betyder, at de bedre stillede fortsat vil stemme med fødderne og forlade lejesektoren.
I maj- nummeret af Vi Lejere orienterede jeg om ”boligskatteaftalen” mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Den koster statskassen milliarder af kroner - meget mere end hvad der umiddelbart fremgår af skatteministeriets beregninger. Nu har vismændene i deres forårsrapport bekræftet, at der er en væsentlig skatterabat til boligejerne, fordi aftalen fastlåser boligejernes ejendomsværdiskat på det halve af, hvad den burde være, hvis der skulle være en ligestilling mellem ejere og lejere. En skatterabat på milliarder hvert år. Men sørme om dette netop ikke er indregnet i skatteministeriets opgørelse over det offentliges udgifter som følge af boligskatteaftalen.
Skadelig ubalance
Denne særlige rabat på ejendomsværdiskatten giver en skadelig ubalance mellem ejere og lejere. Den fremmer opsplitningen af befolkningen i særlige boligkvarterer, fordi de bedre stillede vælger den privatøkonomisk mest fordelagtige og billigste boligform, nemlig ejerboligen. Det betyder, at de bedre stillede fortsat vil stemme med fødderne og forlade lejesektoren.
Ejerne: 3,3 mia. kr. – lejerne: 2,1 mia. kr.
Når det gælder ejendomsskatten (grundskylden) og grundværdierne, er der nu lidt mere klarhed over skattestigningerne som følge af boligaftalen. 40 % vil få stigninger og 60 % vil have en uændret eller et fald i ejendomsskatten. Alle, der får stigninger, vil i 2021 få en rabat, der neutraliserer stigningen. Efterhånden aftrappes rabatten for lejerne. De samlede skatterabatter fordeler sig (før tilbageløb) således, at boligejerne i 2021, når det nye system træder i kraft, får en rabat på 3,3 mia. kroner - lejerne en rabat på 2,1 mia. kr.
Rabatten udfases
Det er aftalt, at skatterabatten udfases for lejerne (for erhvervsejendomme med udlejningsboliger) i form af en såkaldt moderniseret stigningsbegrænsningsregel. Den betyder kort sagt, at den pligtige ejendomsskat i kroner og ører ikke kan stige mere end 5 % hvert år, uanset om stigningen skyldes aftrapning af rabatten eller løbske grundvurderinger efter år 2021.
I 2020 skal der ifølge aftalen gøres status for lejernes forhold ved den kommende omlægning til det nye boligbeskatningssystem. For de almene udlejningsboliger betyder en særlig tryghedsaftale, at der på det tidspunkt ved særlig store grundværdistigninger kan aftales en anden (mindre) stigningstakt end 5 %.
Skatterabatten har primært til formål at sikre boligejerne imod konsekvenserne af de nye og højere ejendomsvurderinger. Grundvurderingerne i lejeboligsektoren stiger samlet markant mere end ejerboligsektoren, pga. en høj andel af etageboliger. For etageboliger (egentligt ejendomme opdelt i ejerlejligheder) skønner regeringen en stigning i grundværdierne på 330 % i gennemsnit.
Ejerne kan – lejerne kan ikke
Ejerboligsektoren har en permanent skatterabat indtil boligen sælges (garanti til eksisterende ejere). Dette gælder ikke for lejerne, hvor rabatten aftrappes over 20 år. Nye ejere vil kunne få et prisnedslag i købsprisen og dermed boligudgiften som følge af de stigende grundvurderinger. Den mulighed har lejerne ikke. Både eksisterende og nye boligejere kan få indefrosset stigninger i boligskatten. Den mulighed har lejerne ikke.
De private udlejere kan belåne vurderingsstigningerne - den mulighed har lejerne i den privatejede udlejningssektor ikke, uanset at grundskatter altid kan overvæltes på huslejen. De private udlejere kan klage over urimelige stigninger. Den mulighed har lejerne ikke.
”Kort snor” i 2020
Lad os tage et regneeksempel. Vi har en privatejet ejendom med 20 lejere. De bor hver i en lille lejlighed på 50 m2, og ejendommen ligger på Frederiksberg. Stigningen i grundværdien i 2021 skønner vi til 450 %, og kommunen sætter grundskyldpromillen ned til en tredjedel af det nuværende. Hver lejer betaler over huslejen i 2020 330 kr. pr. mdr. i grundskyld. I 2021 stiger grundskylden for lejeren med 24 kr. pr. mdr. Forudsættes en forholdsvis rolig stigning i grundværdierne på 3 % årligt, stiger grundskylden igen med 25 kr. i 2022. Og sådan vil det køre videre. Stiger grundværdierne med 6 % pr. år, vil stigningen i 2022 være 27 kr. pr. mdr. osv. Er reguleringen af grundværdien ikke 450 %, men 550 %, så stiger skatten i 2021 med 29 kr. pr. mdr.
Tallene viser, at selv om der er aftalt en procentvis overgrænse for stigningen, bliver det til væsentlige huslejestigninger over årene. Derfor skal lejerne holde politikerne i kort snor, når det ifølge boligskatteaftalen i 2020 er aftalt ”at gøre status vedrørende lejernes forhold”.