Firmaet Sanders Stay kortidsudlejer eksklusive lejligheder midt i København, men ingen bor der til daglig, og det er formentlig ulovligt, vurderer professor og LLO.
»The new way of short stay,« lyder Sanders Stays motto.
Det dækker over et koncept, hvor Sanders Stay tilbyder at hente sine gæster i lufthavnen, morgenmadspakker og concierge-service døgnet rundt.
Sagen trækker tråde til stor ejendomsmatador, skriver Byrummonitor.
I følge Lejernes Landsorganisations chefjurist Anders Svendsen og hotellernes brancheorganisation, HORESTA, efterligner Sanders Stays forretningsmodel hoteldrift, hvilket er i strid med loven.
For tre af lejlighederne er der bopælspligt, men lejlighederne har stået tomme siden august 2022, september 2025 og oktober 2025, viser aktindsigten fra Københavns Kommune.
ULOVLIGT
Og det er ulovligt, siger Hans Henrik Edlund, der er professor med speciale i lejeret ved Aarhus Universitet.
”Hvis man nedlægger helårsboliger og bruger dem til korttidsudlejning, er det i strid med boligforholdsloven, kan medføre bødestraf og betyder, at man skal ophøre med den virksomhed, siger han til Byrummonitor.
”Det korte af det lange er, at bopælspligten skal være overholdt. Nogen skal bo der, og det er ikke nok, at der bare er et firma, som siger, at de lejer det ud”, istemmer Anders Svendsen, chefjurist ved LLO.
Læs mere om sagen i artiklen fra Byrummonitor.dk her.