Cirka 2.200 lejere bliver sat ud af deres bolig hvert år af fogeden, og antallet risikerer at stige i år. Eksperter, kommuner og organisationer peger blandt andet på kontanthjælpsreformen, der nedsætter boligstøtten, som en del af forklaringen.
Stadig mange lejere bliver sat ud af deres bolig. Tæt på 2.200 blev sat på gaden i 2025. Det viser nye tal for såkaldte effektive udsættelser fra Domstolsstyrelsen.
Et tal, der risikerer at stige i 2026, hvor konsekvenserne af nedsat huslejetilskud til kontanthjælpsmodtagere slår igennem.
Kritikken har været massiv fra kommuner og organisationer, der frygter, at udsatte borgere risikerer at blive sat så meget ned i ydelser med kontanthjælpsreformen, at nogle ikke længere har råd til at betale husleje.
Eksperter peger netop på kontanthjælpsreformen, der nedsætter boligstøtten, som en synder, der kan skabe flere hjemløse.
Derfor blev der sidste år indgået en aftale mellem den daværende SVM-regering og flere partier bag kontanthjælpsreformen, der fordeler 15 mio. kr. til 40 kommuner, som ekstraordinært kan udbetale støtten til pressede lejere.
MANGE KÆMPER MED HUSLEJEN
Ifølge Tom Rønning, der er boligstrategisk konsulent i Odense Kommune, er erfaringen fra tidligere kontanthjælpsreformer, at der typisk vil gå noget tid, før stramninger slår igennem i boligstatistikkerne.
”For når folk går ned i ydelse, ser vi, at de kæmper med næb og klør for at holde fast i boligen indtil det sidste. Indtil folk har lånt, hvor de kunne låne, og ellers prøvet hvad de kunne for at få det til at hænge sammen, og det så ikke kan lade sig gøre mere”, siger han til dagbladet Politiken.
Han nævner, at Odense sidste år brugte 12 millioner på at give huslejetilskud til kontanthjælpsmodtagere, der ellers risikerede at ende på gaden. Med det tal i baghovedet er han ikke betrygget ved de 15 millioner, regeringen har afsat til en redningskrans, som alle landets kommuner skal dele.
FLERE SØGER HJÆLP
Som Vi Lejere fortalte om i nummer 1 (2026), søger flere lejere hjælp hos den gratis retshjælp og hos LLO lokalt. Mange lejere er fortsat meget pressede, og risikoen for hjemløshed øges i takt med boligmanglen vokser i byerne, hvor der næsten ingen betalelige boliger er ledige.
”Der er ingen tvivl om, at de nye tal kun viser toppen af isbjerget. Mange lejere, der står over for udsættelser, finder en anden bolig, inden fogeden banker op, måske hos en ven eller et familiemedlem. Det løser ikke deres boligkrise, men redder dem fra en udsættelse og i værste fald hjemløshed”, siger formand for LLO, Helene Toxværd.
De almene boligselskaber og LLO oplever flere lejere i økonomiske problemer, der søger hjælp.
Katrine Sparrewath Nielsen, juridisk chef i LLO Hovedstaden, har set tilfælde efter kontanthjælpsreformen, hvor lejere har opbrugt hver eneste opsparede krone og har lånt, alt hvad de kan af familie og venner, men nu må give fortabt.
”Det er tragisk at se mennesker, der jo er på kontanthjælp af en grund, totalt få tæppet revet væk under sig. Når huslejen overstiger kontanthjælpen, så er næste station hjemløshed med alt, hvad det indebærer”, siger Katrine Sparrewath Nielsen.
Hun opfordrer til, at man ikke skal give op med det samme, men søge hjælp:
”Det lykkedes for os i et konkret tilfælde – i samarbejde med et hjælpsomt boligselskab og en engageret nabo - at opnå ekstra støtte til en lejer, der dermed kunne blive boende”, fortæller den juridiske chef.
Hos Den Sociale Retshjælps Fond i København oplever man lignende sager.
”Vi har aktuelt en sag, hvor en borger ikke kan betale sin husleje, fordi han er arbejdsløs, og den offentlige støtte ikke dækker hans udgifter. Hans usikre boligsituation gør hele hans tilværelse ustabil. Det går desuden ud over tilknytningen til hans børn, da han ikke kan opretholde sit samvær med børnene, da han risikerer at skulle flytte”, forklarer daglig leder, Magnus Chytræus-Andresen.

NÅR FOGEDEN BANKER PÅ: FOGEDSAGER OG UDSÆTTELSER AF LEJERE
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) står bag en analyse ”Når fogeden banker på. Fogedsager og effektive udsættelser af lejere”. Her peger forskerne netop på reducerede ydelser og sanktioner som en årsag til udsættelser.
Næsten halvdelen af de lejere, der har oplevet en udsættelse, har fået skåret i deres ydelser:
”Omkring 45 pct. af kommunerne oplyser, at borgere, der bliver sat ud, ofte har fået reduceret deres overførselsindkomst som følge af en rådighedssanktion. Kommunerne har imidlertid svært ved at hjælpe de borgere, der ikke kan betale deres husleje grundet en sanktion”, skriver forskerne bag analysen.
”Vores analyse tyder på, at kontanthjælpsloftet øgede andelen af par og par med børn, der fik en fogedsag, med ét procentpoint i det første år svarende til en fordobling”.
Særligt indvandrere rammes af udsættelser, påpeger forskerne.
”Ligeledes tyder analysen på, at reduktionen i introduktionsydelsen og indførelsen af starthjælpen har øget risikoen for en fogedsag inden for de første tre år efter ankomsten til Danmark med 2 procentpoint.”
6.000 HJEMLØSE
I en given uge på året er der knap 6.000 hjemløse i Danmark. Over et år svarer det til, at 12.000-15.000 rammes af hjemløshed. Det viser en analyse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).
Ud af de 6.000 hjemløse har 60 procent af dem mindre end 3.500 kroner tilbage hver måned, når basale fornødenheder som mad er betalt. Dermed har mange reelt ikke økonomisk mulighed for at betale for at leje en bolig, som markedet ser ud lige nu, lyder det i Vive-rapporten.
De kommende år er der ikke udsigt til, at der samlet set kommer betalbare boliger for den her type borgere, viser Vives fremskrivninger.
Hjemløse har enten mindre eller det samme at leve for, efter kontanthjælpsreformen trådte i kraft, fremgår det i Vives regneeksempler.