Skip to main content

VARDE: Ægtepar fik 33.600 kr. retur efter ugyldige stigninger

Manglende opgørelser og ugyldige huslejestigninger giver 33.600 kr. til ægtepar, der takker LLO mange gange. 

Lejer og hans hustru fraflyttede lejemålet. Udlejer og lejer gennemgik lejemålet, og udlejer oplyste, at alt så fint ud og noterede måleraflæsninger på et stykke papir.  

Efterfølgende henvendte udlejer sig mundtligt og oplyste, at det blev meget dyrt at istandsætte.  

Udlejer fremsendte imidlertid ikke en flytteopgørelse eller nogen dokumentation for hverken behovet for istandsættelse eller udgiften hertil.  

Udlejer nægtede at tilbagebetale lejers depositum på 14.400 kr.    

Ved gennemgang af sagen kunne det konstateres, at der også var sket uretmæssige huslejestigninger i lejeperioden. LLO fremsendte derfor krav til udlejer om tilbagebetaling af depositum og de uretmæssigt opkrævede lejestigninger.  

Udlejer afviste kravet og sagen blev derfor indbragt for huslejenævnet.  

Nævnet har nu afgjort, at udlejer skal tilbagebetale både depositum og de uretmæssigt opkrævede lejestigninger på samlet set 33.600 kr. til lejer.  

Det er endnu et eksempel på, at det betaler sig at stå sammen og få kvalificeret hjælp hos LLO, når man som lejer står overfor udlejers urimelige krav. 

Om forfatteren

Jens Peter Kildevang

Journalist og redaktør af Vi Lejere.

Kontakt: redaktion@llo.dk 

Back to top