Skip to main content

Varmeregnskab var forkert: 14.600 kr. tilbagebetalt

Udlejer mente, at varmeregnskabet var helt korrekt, men måtte til lommerne og tilbagebetale i alt 14.600 kroner til lejer, efter LLO gik ind i sagen.

En lejer fra Randers stod til at miste over 14.600 kr. af sit depositum til ekstra betaling for vand og varme.

Men hun gjorde det helt rigtige: Hun gik til LLO og fik hjælp til at indsende en skriftlig indsigelse imod vand- og varmeregnskabet inden 6-ugers-fristen udløb.

Da udlejer ikke fulgte op ved at indbringe sagen for huslejenævnet indenfor 6 uger efter modtagelsen af indsigelsen, rettede LLO henvendelse til udlejer og krævede alle penge tilbagebetalt.

Udlejer mente, at regnskabet var korrekt, men da udlejer ikke har indbragt sagen til huslejenævnet, efter modtagelsen af indsigelsen, måtte udlejer til lommerne og tilbagebetale i alt 14.600 kroner til lejer.

LLO fik penge retur

Efter dialog med udlejer blev hele beløbet tilbagebetalt til lejeren. 

Sagen viser, hvor vigtigt det er at reagere hurtigt og kende sine rettigheder, når udlejer sender vand- og varmeregnskaber, som sker netop i foråret, typisk april og maj.

Er du i tvivl om din sag og dit varmeregnskab? Så står vi klar til at hjælpe som medlem.

Kender du reglerne, står du stærkere som lejer. Bliv medlem og få hjælp her.

Om forfatteren

Jens Peter Kildevang

Journalist og redaktør af Vi Lejere.

Kontakt: redaktion@llo.dk 

Back to top