Skip to main content

Vejen til mere trivsel og mindre kriminalitet

Hvis man vil højne trivslen, trygheden, det gode naboskab eller løse akut opståede situationer i boligområder, er det en god ide at tage beboerne med på råd.

Derfor har Det Kriminalpræventive Råd søsat en inspirationspakke fuld af redskaber til inddragelse af borgerne.

Materialet er blevet til i samarbejde med konsulenthuset Antropologerne.

”Vi har skabt en inspirationspakke med viden, cases og redskaber til at holde borgermøder, som øger trivslen og trygheden i udsatte boligområder. Ved et aktivt borgermøde, som vi har testet og som inspirationspakken giver hjælp til at holde, er det beboernes egne input, bekymringer og ønsker, der bliver bragt til torvs, og på den baggrund kan der sættes initiativer i gang”, siger Rikke Ulk, antropolog og stifter af Antropologerne.

”Borgermøder kan også styrke sammenholdet og fællesskabet i et boligområde, og det er en vigtig forudsætning for at øge trivslen og forebygge kriminalitet”, tilføjer Rikke Ulk.

Materialet er udformet som et inspirationskatalog, der beskriver borgermødet som koncept, indeholder eksempler på forskellige typer af borgermøder og som også tilbyder en trin-for-trin-guide med redskaber og opskrifter, så man selv kan skabe et aktivt borgermøde.

Du kan se filmen om trin-for-trin-guiden her.

 

Om forfatteren

Kjeld Hammer

Redaktør på Vi Lejere.

Back to top