Von der Leyen: Boligmangel er en ‘social krise’
Ursula von der Leyen, formand for Europakommissionen, lover at tage hånd om boligmanglen. Det danske EU-formandskab er en gylden mulighed for at løse problemet, mener IUT og LLO, der sender forslag til politikerne.
15. september 2025
Bofællesskab samler singler, seniorer og familier
Syv steder i landet findes Plushusene – et bofællesskab for lejere på tværs af generationer. Alle boligafdelinger har en fast fællesskabskoordinator ansat, som hjælper med at arrangere events, fester og fællesspisning mv. Vi har besøgt Plushusene Tårnby, hvor lejerne er med i LLO.
Prisloft forhindrer nye almene boliger
Der er bred støtte til flere almene boliger, men et flertal i Folketinget stemte nej til forslag, der vil gøre det lettere at bygge alment ved at hæve byggeprisloftet. LLO ærgrer sig: Det er uforståeligt i en tid med boligmangel.
LLO Sydsjælland sparer lejere for over kvart million
I fire nye sager har LLO Sydsjælland og Lolland-Falster hjulpet lejere med at få medhold i huslejenævnet og sikret dem betydelige tilbagebetalinger på i alt over en kvart million kroner.
SVENDBORG: LLO stopper huslejestigning på 920 kr.
En lejer fra Svendborg slipper for en månedlig huslejestigning på 920 kr. efter hjælp fra LLO, der hjalp lejer med at gøre indsigelse. Huslejenævnet afviste stigningen. Lejeren undgår en årlig ekstraudgift på 11.040 kr. med hjælp fra LLO.
ÆRØ: Lejer får 9.750 kr. i gevinst
En lejer på Ærø fik efter hjælp fra LLO tilbagebetalt hele sit depositum på 9.225 kr. samt 525 kr. i ulovligt opkrævet husleje. Udlejer havde forsøgt at hæve lejen med tilbagevirkende kraft – uden gyldig hjemmel. Samlet gevinst: 9.750 kr.
MORS: LLO afslører uretmæssigt krav – 25.700 kr. retur til lejer
Efter fraflytning blev en lejer præsenteret for et krav på næsten 59.000 kr. LLO dokumenterede, at kravet var fremsat for sent og uden dokumentation. Samtidig havde lejer krav på 15.700 kr. for forkert vandregnskab. Udlejer måtte derfor betale 25.731 kr. tilbage.
LEMVIG: Lejer fik både depositum og strafgebyr udbetalt
LLO sikrede lejer 20.327 kr. Udlejer nægtede at tilbagebetale 13.500 kr. i depositum. Huslejenævnet afgjorde, at der ikke var reklameret rettidigt, og pålagde udlejer at tilbagebetale beløbet samt et strafgebyr på 6.827 kr.
ODENSE: LLO sparer lejer for mindst 158.000 kr.
Et krav fra udlejer på 245.000 kr. blev reduceret til 86.700 kr. med LLO’s hjælp. Huslejenævnet frifandt lejer for størstedelen af kravene. Udlejer har nu indbragt sagen for boligretten. LLO har sikret, at lejeren er repræsenteret af advokat.
ODENSE: 20.000 kr. til lejer efter forkerte opkrævninger og manglende regnskaber
Udlejer beholdt et depositum på 18.500 kr. uden dokumentation og opkrævede ulovlige gebyrer for ”opvarmning af gang” og ”honorar for varmeregnskab”. Lejer fik 19.949 kr. retur efter hjælp fra LLO.
Kategorier