Aftalen, som spænder bredt, mangler dog konkrete og forpligtende forbedringer og fokuserer i stedet på at lave kommende analyser/undersøgelser for ændringer af lejelovgivningen.

”Her kunne jeg sagtens bo”, lød det spontant fra præsidenten for lejerorganisationer i 46 lande med flere millioner medlemmer i hele verden, svenskeren Marie Linder, da hun i januar besøgte Tingbjerg i København.

En udlejer har pligt til at oplyse sine lejere, hvis han f.eks. har tabt en sag om lejeforhøjelse.

Den norske lejerbevægelse har i en nyoprettet stilling ansat en organisationssekretær, der fremover bliver Leierboerforeningens nye ansigt udadtil.

LLO har lobby’et for, at lejerne ikke kommer til at sidde med sorteper, når der skal laves energirenoveringer.

Den seneste boligpolitiske debat i medierne.

Det er nu ca. 6 måneders siden, den tidligere regering vedtog loven om huslejeloft, hvor lejekontrakter med aftalt nettoprisindeksering som udgangspunkt alene kunne reguleres med 4% og ikke nettoprisindekset.

I en sag fra havnebyen Hals i Aalborg Kommune fik lejeren med LLO’s hjælp hele sit depositum tilbage – endda uden at skulle via Huslejenævnet.

Ved indførelsen af den nye lejelov (gældende fra 1. juli 2022), glemte det daværende indenrigs- og boligministerium ved en fejl at skrive muligheden for at regulere huslejen med nettoprisindekset for visse boliger.

Regeringen (S-V-M) og en række partier (SF, DD, RV, DF, Å og NB) har d. 10. februar indgået en politisk aftale om at bruge 350 mio. af Landsbyggefondens midler på huslejehjælp til udsatte grupper.