Skip to main content

FRYGT FOR ASBEST SKABER UTRYGHED

Beboere i Glostrup frygter for asbest i kælderen og afventer testsvar. Det har de ventet på siden januar i år. Udlejer siger, at de nu vil få lavet en ny test. Det undrer lejerne meget. 

To lejere, der er medlemmer af LLO, står nu frem og fortæller om mulig asbest i vaskekælderen, hvor gamle rør stod udækkede i månedsvis. Beboerne har siden januar ventet på at få indsigt i de testsvar, som udlejer og administrator har fået udført. 

”Vi frygter for vores sundhed og sikkerhed”, siger Bjarne Jørgensen, der har boet i ejendommen i mange år. 

”Jeg er meget bekymret og er ikke tryg ved at benytte vaskekælderen,” fortæller Pia Kolze, en anden beboer i ejendommen. 

LLO har rykket udlejeren for svar flere gange, men forgæves. ”Vi ved således ikke, om der er asbest i de rør, der stod udækkede i månedsvis”, siger Annette Sønderby Jensen fra LLO Glostrup.

Seneca Service Company skriver i et svar til Vi Lejere, at de ”endnu engang har hidkaldt et firma, som kommer ud på fredag den 3. juli og tester tørrekælderen – og som efterfølgende udarbejder en rapport, som fremsendes til lejerne herefter”. 

Det undrer Bjarne Jørgensen: 

”Vi er jo blevet oplyst om, at den test allerede er lavet, og nu er rørene jo pakket ind igen”. 


Læs også:
Ulovlige gebyrer tre år i træk – får 73.000 kr. retur.

 

Tegn et medlemskab

Bliv en del af fællesskabet og nyd godt af medlemsfordelene. Som medlem af LLO kan du få hjælp, rådgivning og sagsbistand i alle de situationer, der kan opstå, når du lejer dit hjem: Indflytning, fraflytning, lejestigninger og fremleje samt ved vedligeholdelse, genhusning og opsigelse. LLO giver dig tryghed.

Om forfatteren

Jens Peter Kildevang

Journalist og redaktør af Vi Lejere.

Kontakt: redaktion@llo.dk 

Back to top