Guide: Sådan får du dine penge igen

Mange medlemmer oplever, at de har vundet en sag i huslejenævnet, men at udlejer ikke følger afgørelsen, fx ved at tilbagebetale et depositum. Hvad gør man så? Chefjurist i LLO Anders Svendsen gennemgår dine muligheder i guiden her. 

LLO’s rådgivere får ofte spørgsmålet: Hvad sker der, hvis udlejer ikke overholder afgørelsen? Udlejers frist på fire uger for at indbringe sagen for domstolene er udløbet, men pengene er ikke kommet ind. Hvad skal du gøre? Se processen trin for trin i denne guide. 

VÆR SIKKER PÅ, AT SAGEN ER ENDELIG OG IKKE ER ANKET
Der kan være flere grunde til, at udlejer ikke har betalt dig det skyldige beløb endnu. Det kan være, at udlejer rent faktisk har forsøgt at indbringe sagen for domstolene, og at det har taget nogle dages sagsbehandlingstid at oprette sagen i rettens system og give dig besked om, at du er sagsøgt. 

Derfor kan det være en god idé at vente nogle dage, før du skriver til udlejer. Du kan også ringe til byretten i dit område og spørge, om sagen er blevet anlagt. Hvis sagen er anket, er dit krav ikke endeligt, og ankesagen får lov at gå sin gang. 

Det er forskelligt, om udlejer foreløbigt tilbagebetaler et beløb under sagen. Vær opmærksom på, at det uanset hvad er fornuftigt at lægge disse penge til side, hvis det viser sig, at en højere instans ændrer afgørelsen, og du skal betale penge tilbage til udlejer. 

KONTAKT UDLEJER OG KRÆV TILBAGEBETALING
vis sagen ikke er anket, bør du kontakte udlejer direkte og kræve betaling. Udgangspunktet er, at afgørelsen er endelig, og at udlejer burde have reageret, hvis udlejer ikke ville acceptere afgørelsen. 

Skriv derfor til udlejer, at du kræver betaling, og giv en frist. Henvis til huslejenævnets afgørelse, angiv det præcise beløb og sæt en kort frist for betaling på mindst 10 dage, fx 14 dage. 

Det er vigtigt, at kravet er klart opgjort. Der må ikke være tvivl om, hvad du kræver, og hvorfor. Husk, at der kan være et rentekrav, der afhænger af sagstypen. 

Du bør samtidig skrive, hvad næste skridt er, hvis betalingen udebliver. Det kan fx være betalingspåkrav, også kaldet simpel inkasso, indbringelse for retten eller, hvis du stadig bor i lejemålet, modregning efter rådgivning fra LLO. 

Din mail til udlejer er ikke en trussel. Det er en præcisering af processen. 

MODREGNING: HVIS DU STADIG BOR I BOLIGEN
Hvis udlejer ikke reagerer, og du stadig bor i boligen, kan modregning i nogle tilfælde være en mulighed.   

Men i LLO råder vi altid til, at du kontakter os først, så du ikke risikerer en ophævelse på grund af manglende huslejebetaling. 

HVIS DU ER FLYTTET
Hvis du er flyttet, har du normalt ikke noget at modregne i. Vi ser det ofte i sager om tilbagebetaling af depositum. 

Så er næste skridt som udgangspunkt at sende et betalingspåkrav, hvis kravet er under 100.000 kr. 

Et betalingspåkrav er en forenklet inkassoproces ved fogedretten, hvor du kan få rettens hjælp til at fastslå og inddrive et pengekrav på op til 100.000 kr. uden først at anlægge en almindelig retssag. 

Dette er typisk ikke inkluderet i prisen for et LLO-medlemskab. Du kan derfor enten gøre det selv, tilkøbe inkassohjælp i visse LLO-afdelinger eller overlade sagen til et privat inkassofirma mod betaling. 

Du kan finde både betalingspåkrav og vejledning på www.domstol.dk. 

NÅR BETALINGSPÅKRAVET ER SENDT
Domstolen gennemgår betalingspåkravet og vurderer, om det kan sendes til udlejer. 

 Hvis det er i orden, bliver det sendt til udlejer, som får mulighed for at reagere.  

Hvis udlejer accepterer kravet eller ikke reagerer, kan betalingspåkravet bruges som grundlag i fogedretten. Det betyder, at det får samme virkning som en dom.  

Hvis udlejer modsætter sig kravet, skal sagen videre til de almindelige domstole, som skal vurdere, hvem der har ret.  

Hvis sagen allerede er endeligt afgjort i huslejenævnet, vil retten som altovervejende hovedregel nå frem til samme resultat, fordi afgørelsen ikke er anket i tide.  

Udlejer får således ikke en egentlig ny prøvelse.  

Desværre kræver denne proces både tid og penge, selvom indholdet er meget simpelt.  

Der er indgået en politisk aftale om, at denne del af processen skal gå hurtigere, så domstolene ikke skal bruge ressourcer på disse meget enkle fristsager.  

Folketinget vil derfor gøre det muligt at tvangsfuldbyrde endelige huslejenævnsafgørelser, så de får samme virkning som en dom i fogedretten. Denne lovgivning er endnu ikke gennemført, men forventes at gælde fra 1. januar 2027. 

NÅR DER ER EN DOM ELLER ET BETALINGSPÅKRAV UDEN INDSIGELSE
Når du har et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, kan fogedretten hjælpe med at få pengene betalt. 

Det sker typisk ved udlæg, hvor der tages pant i udlejers værdier, fx ejendommen, du har boet i, en bankkonto eller en bil, som sikkerhed for dit krav.  

Du er ikke forpligtet til at acceptere en afdragsordning, men det kan være en praktisk løsning, hvis udlejer ikke kan betale det hele med det samme.  

Overholdes en aftale ikke, kan sagen genoptages i fogedretten.  

Hvis der ikke er noget at gøre udlæg i, kan sagen afsluttes forgæves, men kravet består og kan forfølges senere. Det sker dog sjældent i lejesager, fordi visse krav kan efter lejeloven rettes mod en ny ejer og udlejer af ejendommen.