Kommentar: Hvis din ejendom på 5 år er steget 100 mio. kr. i værdi og den nu falder med 10 mio. kr. – hvor meget har du så tabt – eller vundet?

Fremtiden ser mørk ud, hvis man skal tro udlejernes organisation, EjendomDanmark. Ejerne af de private udlejningsejendomme står til at miste 25-35% af deres ejendommes værdi med Blackstone-indgrebet, siger de. Og skal man tro EjendomDK’s generelle udmeldinger, så forfalder byerne og arbejdsløsheden stiger til tårnhøje niveauer, hvis man rører ved udlejernes guldæg - § 5. stk. 2.

Enorme gevinster

Disse dystre fremtidsudsigter blev også fremført d. 28. april i år fra flere borgerlige partier under førstebehandlingen i Folketinget af Blackstone-pakken. Den konservative boligordfører, Mona Juul, citerede tallene direkte. Man må sige, at hun virkelig havde lyttet grundigt til udlejernes forudsigelser.

Men kan det nu passe, at udlejerne taber så mange penge? Nej, det kan det ikke. For det første er der ingen - ud over udlejerne selv - der rigtigt tror på et fald i størrelsesordenen 25-35%. Jyske Bank har f.eks. antaget, at indgrebet samlet set vil medføre et fald for investeringsejendommene på 6%. Boligministeriet siger 3-8%. Alt dette i en tid, hvor Københavnske investeringsejendommene er steget 100% i de sidste 5 år. Selv hvis EjendomDanmark havde ret i deres påstand, er de stillet ca. som i priserne midt i 2016. Hvis det er Jyske Bank eller Boligministeriet, der har ret, er de stillet som et sted i midten af 2018. Udlejerne har dermed i de sidste 5 år haft enorme gevinster på at eje deres ejendomme – og har således meget at stå imod med – også når en pandemi rammer os.

Coronakrisen bør ikke betyde forringelser for lejerne

Under folketingsdebatten blev der argumenteret for at lade udlejerne gå fri, fordi coronakrisen har medført økomisk usikkerhed for udlejerne. Men vi kan ikke fortsætte som før coronakrisen.

Ekspertudvalget, der forberedte Folketingets indgreb mod §5.2 kunne dokumentere, at de private huslejer i gennemsnit er steget mere end lønnen hvert år siden siden 1990. Lønnen er således blevet udhulet af de private huslejer, år efter år i snart 30 år. Idéen om, at man ikke vil gøre noget for at løse dette problem, fordi man vil lade udlejerne beholde deres tårnhøje afkast, er stødende.

I tidligere krisetider har man gjort, hvad man kunne for at sikre, at borgernes boligbehov dækkes, også når krisen kradser. Eksempelvis har man tidligere i Danmark indført midlertidigt ”huslejestop” og sikret lejerne imod urimelige lejevilkår. FN-rapportør på boligområdet, Leilani Farha, har allerede opfordret til, at der indføres tiltag, som stabiliserer eller reducerer huslejen under den nuværende krise.

Brug for sikkerhed og tryghed

Det er netop i krisetider som disse, at vi mangler de betalelige boliger, der er forsvundet til §5,2. Et fald i indkomst bør ikke betyde, at man er tvunget til at flytte, men fordi de private huslejer med §5,2 er blevet så høje, at de er meget svære at betale med dagpenge eller kontanthjælp, så er der sjældent noget valg. At droppe kampen for betalelige boliger midt i krisen er uansvarligt. Krisen skal ikke bruges til at sikre udlejers høje afkast. Den skal bruges på at sikre borgerne - herunder lejerne - en sikkerhed og tryghed i deres hjem.

Og så et svar på det indledende spørgsmål i overskriften: Når ens ejendom er steget med 100 mio. og faldet med 10, så har man tjent 90 mio!