Skip to main content

Ny ghettoliste: Mange forsvandt - få nye kom til

MEN: effekten af corona-pandemien viser sig først næste år.

Det var en god nyhed, at fire boligområder røg af den såkaldte hårde ghettoliste, som boligministeriet kunne præsentere d. 1. december 2020. Alligevel betyder ghettoloven, at der samlet set skal fjernes flere almene familieboliger end i 2019. Der er 13 boligområder på den nyeste liste over hårde ghettoer imod 15 i 2019. Heraf er fire udgået og to er kommet til. Der er desuden 25 boligområder på den seneste liste over såkaldte ”udsatte boligområder” imod 40 i 2019. Heraf er 16 boligområder udgået og ét nyt område er kommet til.

Da de to nævnte boligområder går fra at være ”ghettoområder” til at blive ”hårde ghettoer”, skal disse vedtage udviklingsplaner der gør, at antallet af almene familieboliger maksimalt udgør 40% af boligerne i området. Dette krav stilles ikke til de udsatte boligområder.

Coronakrisens effekt kom ikke med

Og da kriterierne for at komme på ghettolisten blandt andet er beskæftigelse og lønniveau, var mange nok overraskede over, at 2020 -der ellers har stået i coronaens tegn - ikke har medført, at flere kom på ghettolisten pga. større ledighed og lavere gennemsnitsindkomster. Dette skete ikke, men dette hænger sammen med, at de tal, der bruges til listen, kan være gamle. Faktisk omkring ét år. Derfor afspejler listen ikke den nuværende situation, og tallene afspejler slet ikke corona-krisen. Når coronakrisen regnes med i 2021, kan vi så til gengæld frygte, at de nye ghettolister vil blive noget længere.

Udviklingsplanerne fastholdes

Fire almene områder som tidligere har været på den hårde ghettoliste, er nu allerede røget af listen igen. Det drejer sig om Agervang i Holbæk Kommune, Finlandsparken i Vejle Kommune, Munkebo i Kolding Kommune og Gadehavegård i Høje Taastrup Kommune. Dette betyder dog ikke, at boligområderne skal droppe deres obligatoriske udviklingsplaner for at få antallet af almene familieboliger ned til 40%. Dette kan ske ved at bygge nye boliger, sælge eksisterende boliger til private investorer, omdanne boligerne til almene ungdoms- eller ældreboliger eller rive boliger ned.

Udviklingsplanerne for de fire områder som er røget af den hårde ghettoliste ser sådan ud:

• Agervang (Holbæk) ommærkning 132, salg 88, nybyggeri 61

• Finlandsparken (Vejle) ommærkning 23, nybyggeri 219

• Munkebo (Kolding) ommærkning 61, salg 58, nybyggeri 119, nedrivning 36

• Gadehavegård (Høje-Taastrup) ommærkning 105, salg 75, nybyggeri 231, nedrivning 260.

Boligministerien Kaare Dybvad Bek siger:

”Det er positivt, at der er færre områder på det, der i lovgivningen hedder den hårde ghettoliste. Men de enkelte udviklingsplaner fortsætter for at sikre, at vi får skabt blandede byer, og ikke parkerer de svageste borgere i én bydel.”

Nye planer kommer til gamle

De allerede vedtagne udviklingsplaner ændres således ikke. To nye boligområder klassificeres som ”hårde ghettoer”. Det betyder, at de forpligtes til at fremlægge deres plan for, hvordan de vil komme ned på 40% almene familieboliger igennem ommærkning, salg, nybyggeri og nedrivning. Fordi der kommer to nye udviklings- planer til, så antallet stiger fra 15 til 17, og de gamle planer står ved magt, vil det samlede antal boliger, der er berørt af ghettopakken, stige.

LLO: Afskaf listerne!

LLO er glade for en udvikling med flere beboere på arbejdsmarkedet, mere uddannelse og mindre kriminalitet, men vi mener ikke, at løsningen på de resterende sociale problemer er at fjerne almene familieboliger. Medicinen er simpelthen forkert.

Det er også en forkert analyse at tro, at ghettolovens krav om, at der for fremtiden alene må være 40% almene familieboliger i området, i sig selv har givet højere beskæftigelse, mere uddannelse eller gjort folk mindre kriminelle.

Boligorganisationerne kan nemlig ikke tvinge lejerne til at tage et job, få en højere løn eller at videreuddanne sig. Selvom det ikke er boligafdelingen, der bestemmer disse forhold, er det boligafdelingen og beboerne, der må betale prisen.

Bispeparken - den gode fortælling

I stedet har beboerne og de almene boligselskaber gjort et stort stykke arbejde for leve op til kriterierne på papiret.

En af de afdelinger, der var i fare for at komme på den hårde ghettoliste, var Bispeparken i København. Fordi boligselskabet FSB fik banket på samtlige døre og fik 22 beboerne til at registrere de uddannelser, de allerede havde taget i udlandet, røg boligområdet helt ud af ghettolisterne.

Det blev således afgørende, at beboerne registrerede den uddannelse, de allerede havde - ikke at de tog en ny uddannelse.

To nye på den ”hårde ghettoliste”

Desuden kan vi i hvert fald sige, at ”medicinen” ikke har virket for de to nye boligområder, der er kommet på den ”hårde ghettoliste” (Solbakken i Odense og Nørager/Søstjernevej i Sønderborg), som kan risikere at skulle tvangsflytte beboere for at leve op til 40%-kravet. Derfor mener LLO stadigvæk, at ghettolisterne er en dårlig idé, som har store negative konsekvenser for de berørte beboere.

50.000 underskrifter for afskaffelse

Et borgerforslag om afskaffelse af ghettoloven har opnået 50.000 underskrifter. Det betyder, at forslaget om at afskaffe ghettoloven skal behandles i Folketinget. Da et bredt flertal i Folketinget har indgået forlig om loven, er det dog ikke sandsynligt, at behandlingen vil medføre en afskaffelse af loven.

 

Fakta om: udsat, ghetto og hård ghetto

Ved et udsat boligområde forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to ud af fire følgende kriterier er opfyldt: Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.

Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet, opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to af kriterierne vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetsniveau samt uddannelses- og indkomstniveau, er opfyldt, og hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

Boligområder, der har været på ghettolisten i fem år, defineres i lovgivningen som et hårdt ghettoområde. Det drejer sig i år om 13 boligområder.

Kilde: TRM.dk

Om forfatteren

Anders Svendsen

Chefjurist på LLO´s Landssekretariat.

Back to top