Skip to main content

Parallelsamfunds-aftale indgået

Den almene boligsektor blev reddet, men nogle lejere betaler en høj pris for det.

Iforrige nummer af Vi Lejere (nr. 2/2018), gennemgik vi regeringens såkaldte ”ghettoplan”. Siden regeringens udspil, er der indgået en politisk aftale på området. Aftalen er bedre end regeringens forslag, men værre end den nuværende lovgivning.

Finansiering

Finansieringen af regeringens udspil ”Ét Danmark uden parallelsamfund i 2030” kom på plads d. 8. maj i en aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Forringelserne af ydelsesstøtten blev taget af bordet, og dermed skulle lejerne ikke betale de 13 mia. frem til 2045, som regeringen havde lagt op til. Dette betyder, at Landsbyggefonden, der fungerer som de almene lejeres opsparing, ikke bliver tømt og at de almene lejere dermed undgår en faldende boligstandard og højere huslejer. Aftalen fra 8. maj er dermed, at Landsbyggefonden fortsat skal finansiere det, fonden normalt finansierer: renoveringer, boligsociale tiltag etc.

”Ghettoplanen”

D. 9. maj indgik regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti en aftale om udmøntning af boligdelen af regeringens såkaldte ”ghettoplan”.

Den nye aftale ligner – desværre - på en lang række punkter regeringens oprindelige plan fra marts 2018, bortset fra finansieringen. De vigtigste tiltag i planen er:

• Beboerdemokratiet bliver i højere grad styret af boligministeren, kommunerne og boligorganisationen, fremfor beboerne selv. Beboerne har altså ikke det sidste ord, når det skal besluttes, om deres boliger skal sælges eller rives ned.

• De såkaldte ”ghettokriterier” ændres, så flere boligområder nu bliver omfattet. Med andre ord flytter man målstolperne igen. Fremover vil der alene kunne være tale om en ”ghetto”, hvis andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. (ellers er man et udsat boligområde).

• Det fastholdes, at de såkaldte ”hårde ghettoområder” maksimalt må have 40 % almene familieboliger. Der kan dog gøres en undtagelse under helt særlige omstændigheder.

• Salg af almene boliger fastholdes som et middel til at nå målet på de 40 %. Som noget nyt skal salgsprovenuet kunne gå til at købe grunde til almene boliger i andre områder. Lejerne kan opsiges ved salg.

• Ved nedrivning og salg af almene boliger i ”ghettoområder”, må beboerne kun genhuses ”internt i boligområdet”. Det er uvist, hvor disse boliger skal komme fra, når nu deres bolig netop er revet ned eller solgt til andre. Planen er, at dette klares ved naturlig fraflytning, men det er tvivlsomt, om dette er tilstrækkeligt.

• ”1-kilometers-reglen” gennemføres for alle lejere (både private og almene). Det vil sige, at hvis lejeren eller et medlem af husstanden begår visse former for usikkerhedsskabende kriminalitet i en radius af én kilometer fra sit boligområde og bliver idømt en ubetinget frihedsstraf, kan udlejer ophæve lejeaftalen. Dette vil have mange utilsigtede konsekvenser. Lejere kan eksempelvis risikere at blive sat på gaden, hvis de bliver udsat for vold af et andet medlem af husstanden.

Risiko for nedrivning

Aftalen af 9. maj betyder samlet set, at hvis hr. og fru Hansen har for mange naboer med en lav indkomst og en kort uddannelse, så risikerer de, at deres bolig skal rives ned. Det gælder også, selvom de stemmer nej til nedrivning eller salg på et afdelingsmøde, og de kan ikke være sikre på at få en lignende bolig til en lignende husleje. Regeringen anslår, at dette forslag vil berøre 11.000 husstande.

Det kan ikke undgå at skabe spændinger i et boligområde, hvis lejerne får at vide, at deres bolig skal rives ned, hvis naboerne ikke kommer fra et vestligt land. Da ingen boligselskaber ønsker at havne på ”ghettolisten”, må vi regne med, at endnu flere vil bruge muligheden for at springe lejere eller husstandsmedlemmer på overførselsindkomster over i boligkøen.

Forbedring af det lejer-fjendske

Samlet set er der med aftalen af 9. maj tale om en klar forbedring i forhold til det nærmest lejerfjendske udgangspunkt i regeringens udspil fra marts 2018. Men der er tale om en række tilbageskridt i forhold til den nuværende lovgivning for de personer, der bliver omfattet af de nye regler. Tusindvis af almene lejere, der hver dag står op og passer deres arbejde, betaler deres skat og i øvrigt opfører sig ordentligt, bliver nu kastebold i Folketingets kamp mod de såkaldte parallelsamfund.

Aftalen af 9. maj har således åbenbart været prisen for, at lejernes opsparing i Landsbyggefonden ikke bliver tømt. For familien Hansen, der nu går en utryg og usikker tid i møde på et af de meste centrale livsvilkår -deres bolig - er det en meget høj pris at betale.

Aftalen er nu udmøntet i et lovforslag, som forventes at blive vedtaget efter Folketingets åbning og træde i kraft d. 1. december 2018.

Du kan læse mere om hele pakken på llo.dk

 

Sådan ser en ”ghetto” ud

De nye ”ghettokriterier” [citeret fra aftalen d. 9. maj]

Der gælder hermed følgende ghettokriterier for fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere:

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

2. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.

3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

4. Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

Om forfatteren

Anders Svendsen

Chefjurist, LLO i Danmark.

Back to top