Skip to main content

Tema: Husleje-spekulation. LLO: Store huslejestigninger

5.2 kan ikke fortsætte. De betalelige lejemål forsvinder. Udviklingen skal bremses.

En fastholdelse af Boligreguleringslovens § 5, stk. 2 i sin nuværende form vil på sigt være en de facto ophævelse af huslejereguleringen for boliger i regulerede storhuse, da disse OMK-boliger forsvinder ved omdannelserne.

Rapporten viser, at huslejen for 5,2-lejemål og for ejendomme med fri husleje er næsten ens, og at 5,2-huslejen er steget med 63% siden velfærdsministeriet undersøgte spørgsmålet (fra 860 kr. i 2007 til 1407 kr. i 2019). Dette er en stigning på 63% på 12 år, eller 5,3 % om året.

Rapporten konkluderer, at langt flere betalelige boliger omdannes til 5,2-boliger, end man antog ved lovens vedtagelse og at 2.875 boliger er omdannet fra betalelige boliger til 5,2-boliger om året siden 2006. LLO mener, at denne udvikling bør bremses.

Større ubalance mellem land og by

For det første viser rapporten, at 5,2-lejen bliver så høj , at singler med mellemindkomster og par med lave indkomster ikke har råd til at betale 5,2-leje i landets største byer. Dette er et stort samfundsmæssigt problem, da dette bidrager til en større ubalance imellem land og by.

For det andet så blokerer 5.2. for andre tiltag, da starthuslejerne ved 5.2. bliver så høje, at kun en mindre del af lejerne vil have råd til at kunne betale huslejestigninger for større arbejder på ejendommen, som fx energirenoveringer.

Endeligt så skaber ordningen en betydelig utryghed for de eksisterende beboere, idet udlejer kun kan opnå den øgede økonomisk gevinst ved at den nuværende lejer flytter. LLO anser det for en usund dynamik, at udlejer dermed får et klart incitament til, at eksisterende lejemål opsiges. Gevinsten er desuden kun blevet større siden 2007, hvor spændet imellem omkostningsbestemt husleje og 5,2 udgjorde 354 kr. pr. M2 , til i dag hvor spændet udgør 616 kr. pr. M2 .

Stor forskel på løsningerne

Rapporten beskriver syv forskellige modeller. LLO understreger, at det faktum, at en model er beskrevet i rapporten ikke er ensbetydende med, at LLO vil være tilfreds uanset hvilken af modellerne, der vælges fra politisk side. Modellernes konsekvenser spænder nemlig fra virkningsfulde tiltag som afskaffelse af 5.2 (model 1) til fuldstændig virkningsløse tiltag som fordobling af beløbsgrænsen (model 3).

I LLO foretrækker vi klart model 1. Måske i kombination med lidt højere beregnet afkast for f.eks. energiforbedringer. Men det skal være beregninger, og vi vil ikke finde det hensigtsmæssigt.

LLO vil f.eks. ikke finde det hensigtsmæssigt, hvis de politiske forhandlinger ender med, at lejefastsættelsesformen ”det lejedes værdi” fortsætter, da denne har været den primære årsag til, at 5,2 i sin nuværende form er problematisk.

Ikke tid til andelshavernes økonomi

LLO havde ønsket, at en række yderligere forhold vedrørende 5.2. problematikken ville blive undersøgt, men dette har ikke været muligt henset til udvalgets meget korte deadline. Eksempelvis ville vi gerne have kigget på andelshavernes faktiske gældssætning, så vi kunne vurdere hvilke andelshavere, der ville kunne risikere at blive insolvente. Ligeledes ville vi gerne have kigget på flere af andelsboligforeningernes økonomi, for at se i hvilken grad et eventuelt værditab vil blive ramt af en ”buffer” imellem maksimalprisen og valuarvurderingen, om den ville ramme friværdien eller om det vil medføre en teknisk insolvens.

Overvurderede historier om pensionskasserne

På samme måde ville vi gerne have undersøgt påvirkningen af pensionskassernes formue. Der har i forbindelse med udvalgets arbejde været flere kritiske pressehistorier om de afledte konsekvenser af et eventuelt indgreb og selvom de efter vores opfattelse er overvurderede, ville vi gerne have set forholdene belyst af udvalget.

Uanset manglende dokumentation af ovenstående forhold, mener LLO ikke, at det vil være rimeligt at fastholde en urimelig lejefastsættelse med henvisning til, at man ikke ønsker at forringe udlejernes indtjeningsmuligheder, påvirke andelshavernes værdiansættelse eller pensionskassernes fremtidige formuer. Særligt da lejerne i forvejen har en langt lavere gennemsnitsindkomst end boligmarkedets øvrige grupperbåde andelshaverne og ejerne.

Om forfatteren

Anders Svendsen

Chefjurist på LLO´s Landssekretariat.

Back to top