Skip to main content

Udlejerne nominerer kritiseret boligoperatør

Den kritiserede udlejnings-virksomhed LifeX blev nomineret til en pris af EjendomDanmark.

LifeX var nomineret i kategorien ”Årets innovation” ved EjendomDanmarks topmøde, Ejendom2022, som blev afholdt d. 3. november 2022 i København. LifeX vandt dog ikke prisen.

LifeX har som forretningskoncept at overtage familieboliger og leje dem ud som møblerede enkeltværelser. Ofte lejes disse værelser i en delt bolig ud til 10- 12.000 kr. pr. måned. Vel at mærke en leje, som typisk kan sættes ned, hvis lejeren klager til huslejenævnet. LLO har klaget over LifeX’s praksis til Københavns Kommune, da man ikke mener, at den overholder gældende lovgivning. LLO har ved redaktionens slutning ikke fået svar fra Københavns Kommune.

 

Om forfatteren

Se artikler fra Anders Svendsen

Chefjurist, LLO i Danmark.

Back to top