Skip to main content

Uhyggelig boligsvindel for millioner

TV2 gik under jorden, samarbejdede med LLOH og afslørede ulovlig udlejning til udlændinge i tre udsendelser. Lejerne er lette ofre for bolighajer. Og hajerne risikerer stort set ingenting.

I Danmark har vi en stærk lejelov og et godt nævns- og domssystem, der tilsammen giver lejerne en god beskyttelse og klagemulighed, hvis de har problemer i deres lejeforhold. Langt de fleste registrerede udlejningsforhold forgår under vilkår, der er lige efter bogen. Udlejerne - specielt de professionelle, dem som lejer mere end én lejebolig ud - følger loven, og står til ansvar, hvis de begår fejl.

Men ikke alle lejeforhold aftales efter lejelovens regler. Der findes et stort, sort marked, hvor boligudlejning foregår under myndighedernes radar, og hvor lejerne ikke gives andre rettigheder end adgangen til et dele-værelse og en seng.

 

FAKTA

Lejelovens regler bestemmer, hvordan et lejeforhold skal være, og mange af bestemmelserne i loven er ufravigelige til fordel for lejeren, hvilket giver langt de fleste lejere en god beskyttelse. Hvis en udlejer bryder disse regler, findes der en lang række rådgivningsmuligheder for lejerne, bl.a. via en advokat med speciale i lejeret eller hos en af landets lejerorganisationer – herunder LLO. Ifølge Danmarks Statistik bor knap 1.380.000 i dag i en lejebolig.

 

 

Ulovlige vilkår og en høj husleje

På det illegale boligmarked er mange lejere - i desperation over ikke at kunne skaffe sig selv tag over hovedet - nødsaget til at søge en bolig via opslag i lukkede grupper på de sociale medier.

En typisk udlejningssituation foregår ved, at man chatter med udlejer om et værelse, og man aftaler at mødes ude på adressen.

Her fremvises værelset til flere interesserede på én gang, så der opstår en stresset stemning blandt de boligsøgende. Et værelse koster i gennemsnit 4.000 kroner om måneden og deles ofte mellem én eller flere lejere. Der stilles typisk kun en seng og et skab til rådighed.

I disse lejligheder bor mange lejere stuvet sammen, og alle lejlighedens værelser benyttes til soverum, hvor eneste ”fællesareal” er køkken og bad.

Betalingen foregår kontant og uden kvittering. De fleste lejere siger alligevel ”ja tak”, selvom de godt kan se, at det er uhyrligt dyrt. Efterfølgende får man udleveret en nøgle og kan flytte ind – med de få ejendele, der nu er plads til på et par kvadratmeter.

De øvrige lejere er oftest udlændinge, og fælles for dem er, at de er kommet til Danmark med håbet om et andet liv – et arbejde, et sted at bo og tryghed.

 

Bolighajernes lette ofre

Ovenstående lyder voldsomt, men det er en del af dagligdagen for rigtigt mange udlændinge, som i jagten på en bolig ender med at leje et værelse i en ulovlig bolig, hos en udlejer, som i alt kan udleje flere hundrede værelser sort. Disse ulovlige udlejningsforhold har TV2 dokumentaren ”Bolighajernes lette ofre” undersøgt med hjælp fra Isabel, en dansk-mexicansk journalist, som i programmet går undercover i miljøet og undersøger problemets omfang ved selv at leje et værelse og flytte ind.

 

 

Dokumentaren er på i alt tre dele, alle af 27 minutters varighed.

S1:E1 – Latino-fælden

S1:E2 – Restaurant-senge til leje

S1:E3 – Ulovlige villaværelser

Eksperter: Mai-Brit Storm Thygesen. Advokat, speciale i strafferet. Jakob Busse. Advokat, speciale i strafferet. Claus Højte, direktør i LLO Hovedstaden. Sten Schaumburg- Müller, Professor i jura, Syddansk Universitet.

Serien kan ses på TV2-Play.

 

 

LLO: Ulovlige udlejninger i kraftig stigning

LLO bidrager i dokumentaren med ekspertviden på lejeområdet, hvor vi, udover at bistå med rådgivning, har fungeret som juridisk vidensbank, har leveret cases og har peget på de eksperter, som anvendes i programmet. Claus Højte, direktør i LLO Hovedstaden bidrager selv i rollen som ekspert på lejeområdet.

Serien tager udgangspunkt i de anslåede mange tusinde latinamerikanere, der kommer til Danmark med en drøm og en forhåbning om et bedre liv. Inden de forlader deres hjemland, sælger de ofte alt hvad de ejer - lejlighed, bil, indbo - for at have penge nok til rejsen og den første tid i Danmark.

Forhåbningerne er store, med det viser sig hurtigt, at specielt det at finde en bolig, et værelse eller blot en seng og et skab er noget af det sværeste, når de ankommer til Danmark. De svære vilkår gør mange desperate og skaber grobund for et illegalt marked for ulovlig udlejning.

Nemme ofre

Claus Højte siger i programmets første del, ”Latino-fælden”, at:

”Tallene siger, at der er mange fra Sydamerika i København. De kender ikke reglerne på det danske boligmarked. Derfor er de nemme ofre for folk, der vil snyde dem. Desuden oplever vi i LLO, at andelen af ulovlige udlejninger er i kraftig stigning.”

Specielt udlændinge har en begrænset viden om, hvordan lejeboligmarkedet er reguleret i København. De er f. eks ikke klar over, at de selv kan bringe en sag for huslejenævnet. Uden kendskab til lovgivningen, uden danske kontakter og uden at kunne sproget, er det nærmest en umulig opgave selv at skulle gøre noget.

Piratudlejerne udnytter denne manglende viden og lejernes desperate situation.

33.000 kr. pr. måned

En af udlejerne – Christian – lejer primært ud til latinamerikanere. Hos ham koster en seng i et delt værelse 4.150 kroner om måneden i en lejlighed, hvor der bor i alt 8 lejere fordelt på fire rum. Christian siger selv, at han har i alt 25 lejligheder i hele København, som udlejes på lignende vilkår. Christians lejere ved godt, at han udnytter dem og tjener styrtende med penge på at udleje otte senge til 4.150 kroner stykket, hvilket indbringer i alt 33.000 kroner om måneden.

Journalisten Isabel opsøger andre argentinere, som Christian også lejer ud til, og de fleste er klar over, at de bliver udnyttet - uden at kunne gøre ret meget ved det.

CPR-finten

Programmet undersøger også, hvordan Christian udlejer cpr-adresser, så et cpr-nummer kan registreres på en anden adresse end den, man faktisk bor på. En cpr-adresse koster 600 kroner om måneden. Typisk anvendes dette ved social svindel, og når man ønsker at skjule sin egentlige bopæl.

Christian flytter selv rundt på sine lejeres cpr-registreringer mellem de forskellige adresser, han udlejer værelser på. Han beder lejerne om at registrere sig i en lukket gruppe på tjenesten WhatsApp og forklarer, at han vil kontakte dem om, hvilken adresse de skal registreres på. Forklaringen er, at man f.eks. ikke må have adresse på 4. sal, men godt må på 3. sal, selvom man ikke bor der.

Sporene sløres

Christian fortæller Isabel, da hun interesseret spørger til, hvorfor han flytter rundt på cpr-adresserne, at han har aftaler med “kolleger”, fx andre udlejere, som benytter sig af AirBnb-udlejning. Christian lader nogle af sine cpr-registreringer fra latinamerikanske lejere registreres på disse Airbnb adresser. Det slører sporene af for mange lejere i én lejlighed, og giver Airbnb-adresserne et udseende af at være fast udlejede.

At udleje cpr-adresser er en klar lovovertrædelse, men hvor alvorligt er det?

Sten Schaumburg-Müller, Professor i jura, Syddansk Universitet, siger om dette:

”Efter min vurdering er det ikke lovligt at udleje adresser, hvor man ikke bor. Så er der både problemer med cpr-loven, der er problemer med urigtige erklæringer overfor offentlig myndighed, og der er problemer med bedrageri. Så det lyder som en situation, hvor det netop er her, der skal bruges fængselsstraf, da det netop er systematisk."

Udlejer: Gør intet forkert – hjælper bare

Christian ser ikke, at han udnytter de udlændinge, som ikke kender til lejelovgivningen. Han mener faktisk at hans huslejer er rimelige – for, som han siger: Hvad skal lejerne ellers stille op?

Han bedyrer også, at cpr-udlejningen er for lejernes skyld, da de skal have en adresse at registrere sig på, og at han ikke var klar over, at det var ulovligt.

Generelt er holdningen blandt de udlejere, programmet undersøger, at det drejer sig om at tjene penge, og at de mennesker man lejer værelser ud til, ikke er vigtige i den sammenhæng.

16 udlændinge i utæt hus

Det ses tydeligt, når udlejeren Michael i programmets anden del ”Restaurant- senge til leje”stuver i alt 16 udlændinge ind i et utæt hus i Hellerup. Her bor fire af lejerne i et nedlagt restaurantlokale med plader for vinduerne til en husleje af 2.800 kroner pr. seng. Det regner ind flere steder, køkkenbordet i det gamle industrikøkken svømmer i vand, og der er overgang i el-systemet, hvilket resulterer i, at en af lejerne får kraftige stød. Michael (udlejeren) siger, at standen er sådan, fordi det er for dyrt at reparere, men der er intet at være urolig over, for huset er godkendt til beboelse af kommunen - hvilket det viser sig alligevel ikke at være.

Advokaten rystet

Mai-Brit Storm Thygesen, advokat med speciale i strafferet siger i programmet:

”Jeg bliver relativt rystet over at se, at der er nogle, der udlejer boligforhold på denne her måde. Til personer, som jo også er i en meget sårbar situation, fordi de ikke er danskere, og de bor ikke i Danmark generelt og kender måske ikke alle forholdene og ved, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.”

Må flygte ud af huset

Da en af husets beboere, Rodriguez, henvender sig til en huslejerådgiver, der skal komme og besigtige forholdene, meddeler udlejeren Michael pludselig, at kommunen kræver udlejningen stoppet, og at alle skal flytte. Rådgiveren har forinden fortalt beboerne, at det er udlejers ansvar at vedligeholdt huset, og at de kan indlede en sag i huslejenævnet.

De øvrige beboere er nervøse for at blive sat på gaden, og en af beboerne truer Rodriguez på livet. Det ender med, at Rodriguez må flygte ud af huset og på hostel. Så snart han er ude af billedet, ændrer udlejer igen standpunkt. Nu er kommunen ikke længere et problem, alle kan blive boende og to nye lejere flytter ind.

67.000 kr. pr. måned - kontant

I programmets tredje del ”Ulovlige villaværelser”, udlejer polakken Lucy et ombygget parcelhus i Greve. Her bor i alt 16 lejere, der ud over Isabel, består af 15 polske håndværkere. Isabels enkeltværelse på 5 kvm. koster 4.300 kroner i leje om måneden. Den samlede lejeindtægt beløber sig til 67.000 kroner om måneden - penge som afleveres kontant og uden kvittering.

Claus Højte siger om kontantbetalinger:

”Man har altid krav på at få en kvittering, når man har betalt noget kontant. I dag kan man sige, at alt med store kontantbeløb per definition er mistænkeligt. Når man laver sådan noget her, som i virkeligheden er erhvervsvirksomhed, så skal man overholde bogføringsloven. Vi ved ikke, om dette overholdes, men man kan have sine anelser, om dette bliver indberettet til skattevæsenet”.

Manglende kvitteringer er ikke det eneste problem. Huset er ombygget, så det består af en række små, nummererede rum. Ombygningen gør, at vinduer ikke kan åbnes, og at der ikke findes flugtveje fra de enkelte værelser.

Ingen tilladelser

Det sidste er ifølge advokat Jakob Busse klart ulovligt:

”For at man kan få noget godkendt til beboelse, er der nogle mindstekrav, som skal være opfyldt. Herunder nogle krav til det brandtekniske og det flugtvejsmæssige. Jeg vurderer ikke, udfra de billeder jeg har set, at det kan betragtes som en lovlig flugtvej.” (…) ”Det tvivler jeg meget på vil kunne godkendes byggeteknisk.”

Via aktindsigt hos Greve kommune viser det sig, at der hverken er ansøgt om tilladelse til ombygninger eller udlejning af værelserne. Selvom utrygge naboer har klaget, dels over selve udlejningen men også over de mange polske biler på vejen og håndværkere, der pifter efter de lokale piger, har kommunen endnu ikke stoppet ulovlighederne. Den har ført tilsyn og har udstedt påbud, men når udlejer ikke ændrer adfærd, sendes sagen videre til politiet. En langvarig proces.

30 huse

Imens fortsætter udlejningen, Lucy føler sig tilsyneladende urørlig og noget tyder på, at hun har ret. For huset i Greve er ikke det eneste sted, som Lucy udlejer. Hun er hos Erhvervsstyrelsen registreret som ejer af mindst 7 huse på Sjælland, placeret i flere selskaber. Hun fortæller Isabel, at hun har udlejet huse til udlændinge gennem de seneste 7 år, og at hun til dato har ejet omkring 30 huse i alt. Desuden viser det sig, at Lucy driver udlejningen med sin mand, Lennart.

Isabel aftaler et møde med dem begge under dække af at være interesseret i deres forretningsmodel.

1.400.000 kr pr. måned

På mødet fortæller parret, at de har i alt ca. 400 senge og omring 30 huse og lejligheder, som de udlejer. Det giver, praler de med, en indtægt på 1.400.000 kroner hver måned. Forretningsmodellen er, at de hver måned sætter 1 million kroner i banken, betaler sorte håndværkere og gemmer de resterende kontanter, som de ikke indberetter til skat.

Efter at Isabel har afsløret sig som journalist, bliver parret forespurgt, hvordan de kan forsvare ikke at betale skat af de 400.000 kroner, da skatteundragelse er ulovligt. Dette besvarer Lennart med et afværgende: ”Det gør vi heller ikke, det er noget du påstår! Det er en sag mellem skat og mig…”

Kontakt LLO

Claus Højte siger afsluttende:

”Generelt set kan man sige, at som bestemmelserne er i dag, når du gør noget ulovligt, så får du at vide, at du bare skal bringe det i orden, så sker der ikke mere. Dette her med at få en ordentlig en over fingrene, det findes ikke rigtigt. Sådan bør det ikke være. Det skal være sådan, at når man ikke vil lave tingene ordentligt, så skal man selvfølgelig ikke have lov til at gøre det. Det gælder for alle mulige andre faggrupper. Sådan bør det også gælde, når vi snakker udlejning”.

Hvis du som lejer oplever, at udlejer stiller krav til lejeaftalen, der afviger fra lejelovens bestemmelser, eller udlejer undlader at overholde sine forpligtelser, så kontakt din lokale LLO-afdeling og lad en rådgiver vurdere din sag.

Du finder os på llo.dk

Om forfatteren

Se artikler af Thomas Villars Petersen

Kommunikation, SoMe og webmaster i LLO Danmark.

Back to top